For to år siden mærkede Alberte for alvor et vendepunkt i hendes liv.
Hun vejede 135 kilo og mærkede, hvordan hun havde svært ved at bevæge sig op på anden sal, hvor hun boede.
Dér forstod hun endelig, at hun havde brug for hjælp.
LÆS OGSÅ: Da Elisabeth havde brugt over 50.000 kroner på det, indså hun, at hun havde et problem
»Jeg havde ikke et madforbrug som andre mennesker. Jeg havde et madmisbrug. Til misbrug har man brug for hjælp, men først skal man erkende, at man har brug for hjælp.«
Det havde 26-årige Alberte Klinder svært ved. Hun ikke brød sig om at se sig selv og sit problem i øjnene.
LÆS OGSÅ: Mayas smerter blev affejet som luft i maven – hun er langt fra alene om at blive overset
Men hun fik til sidst operationen, og det blev hendes livs bedste beslutning, lyder det.
Og den nægter hun at skamme sig over, selvom hun ofte oplever nedladende kommentarer på sociale medier, når folk har fået hjælp til vægttab.
Spiste efter følelser
Igennem sine ungdomsår følte Alberte sig som den veninde, drengene ikke lagde mærke til.
Hun følte sig overset, og selv tror hun, at det havde noget med hendes overvægt at gøre.
Af flere omgange havde hun taget på.
Særligt da hun flyttede hjemmefra som 18-årig, hvor hun havde en solid indkomst fra et fuldtidsjob, gik mange af pengene til mad. I løbet af de to første år som udeboende tog hun omkring 30 kilo på, hvor hun vejede 110 kilo.
Med tiden kom vægten op, og det skyldtes de ting, som skete i Albertes liv, fortæller hun.
»Jeg har altid spist med mine følelser, og på det tidspunkt havde jeg en dårlig boligsituation, så jeg skulle flytte. Jeg var blevet slået op med, og jeg mistede mine veninder, fordi jeg ikke ville tage i byen, da det var fysisk hårdt for mig.«
Alberte var blevet afhængig af mad. Det trøstede, når alt ramlede omkring hende. Og når der skulle fejres, var det også med mad.
»Hvis jeg var på besøg hos min mor, tog jeg hjem fra hende, så jeg kunne nå i Netto, lige inden de lukkede, og købe bake off, en færdiglavet lasagne eller andre snacks.«
I efteråret 2023 vejede Alberte 135 kilo fordelt på sin 178 centimeter lange krop.
»Det føltes som om, at hele mit liv gik nedad. Jeg havde svært ved bare at gå rundt. Men jeg indså, at nu var jeg nødt til at gøre noget ved det.«
Forsøgte forgæves at tabe sig
Alberte havde forsøgt at tabe sig med flere metoder. Fitnesscenteret. Hun tilmeldte sig en løbeklub og fik sig en online-coach, der udarbejdede madplaner til hende.
Men Alberte havde ikke rygrad til at holde ved nogen af delene, fortæller hun.
»Hvis jeg var på kur, så holdt det ofte kun to dage, fordi jeg ikke kunne holde ud ikke at få nok mad. Jeg havde en dag, hvor jeg nærmest kastede op af sult, fordi jeg ikke havde spist nok i tre dage,« siger hun og fortsætter:
»Jeg var blevet så stor til sidst, at jeg ikke turde at træne i fitnesscenteret, og jeg kunne ikke fysisk ikke løbe.«
Alberte startede på vægttabsmedicinen Wegowy i 2022, men det fungerede heller ikke for hende.
»Når man har besluttet sig for at arbejde imod det og ikke med det, kan man ikke tabe sig. Jeg kunne sige til mig selv, at jeg havde appetit nok til at spise, som jeg plejede.«
Operation som løsning
Alberte googlede, hvilke andre løsninger der var til et vægttab.
Her kom hun på sporet af operationen kaldet et 'gastric sleeve', hvor en stor del af mavesækken fjernes. Hun bookede en forundersøgelse på et privathospital i Danmark, hvor hun kunne høre mere til operationen.
»Jeg blev bare bekræftet i, at det her kunne hjælpe mig. Min hjerne blev ved med at sige, at jeg kunne spise mere, så jeg havde brug for en fysisk stopklods, så jeg rent faktisk stoppede.«
Operationen kostede Alberte 60.000 kroner. Med den startede hun også til en madpsykolog i halvårligt forløb, og hun fik en diætist, der lavede en madplan for hende.
Siden operationen har Alberte tabt sig 56 kilo. Hun har fem små, næsten usynlige ar på maven, som vidner om det indgreb, hun fik lavet for to år siden.
I dag har hun en 'minimave', fortæller hun.
»Kvinder på min alder har en mavesæk på størrelse med en fodbold, men jeg har en på størrelse med en golfbold. Det er stadig svært at vænne sig til, at man bliver mæt efter 15 bidder. Ens madglæde forsvinder ret meget med operationen.«
Kritikken vil gå på, om du kunne have tabt sig på en anden måde – kunne du det?
»Ja, det kunne jeg helt sikkert. Men det havde krævet meget mere end bare en kur, fordi det for mig handlede om at kurere en afhængighed af mad.«
Ikke skamfuldt at bede om hjælp
Selvom Alberte aldrig har haft det bedre i sin krop, har hun gentagne gange set negative kommentarer på sociale medier omkring det at få hjælp til vægttab – hvad end det er gennem operationer eller medicin.
Hvorfor taler du højt om din operation på dine sociale medier?
»På sociale medier hakker folk for meget ned på hinanden. Jeg fik bare nok af at se folk kommentere så negativt. Så jeg fik lyst til at skrige ind i folks hoveder, at vi ikke er perfekte.«
»Det handler ikke om at promovere en operation, men om at sige, at det er sejt at række ud efter hjælp, når man har fundet ud af, at man ikke kan selv.«
Siden da er Albertes indbakke blevet fyldt med beskeder fra kvinder, der har været igennem samme operation, men som ikke tør at tale højt om, at de har fået hjælp.
»Jeg tror, at operationen for mange er forbundet med skam. Ligesom det kan være pinligt at gå til AA-møde.«
»Dem, der ser ned på at få hjælp til et vægttab, kender nok ikke til det at have knas med hovedet, når det gælder mad, eller hvor svært det kan være at smide kiloene i et fitnesscenter.«
Men det bør ikke være skamfuldt, fordi det er en afhængighed, man har fået hjælp til, fortæller Alberte.
»Jeg er nået dertil nu, hvor jeg er ligeglad med, hvad andre tænker, hvis bare jeg har det godt,« lyder det fra Alberte.