Lyt til artiklen

I 1741 blev den på de egne kendte slægt de Poulson begravet i Strandby Kirke.

Men nu godt og vel 300 år senere skal de jordiske rester flyttes fra den lille kirke i den vestlige del af Vesthimmerland.

Det skriver Nordjyske.

Adelsmanden Niels de Poulson og hans familie blev begravet i kirkens tårnværelse. Men efter 200 år blev de fem kister flyttet til kirkens krypt.

Nu har en større renovering af den gamle stenkirke betydet, at familien igen skal finde et nyt sted at hvile.

Der er dog ikke meget tilbage af de fem kister, for tiden har været hård ved kisterne, der stort set er forsvundet i deres fysiske form, skriver Nordjyske, der har talt med menighedsrådsformand Hans Olav Haubro Skov.

Han fortæller, at kisterne er formuldet.

De få rester er nu skubbet sammen og flyttet over i en ny kiste.

Ifølge avisen skal de formuldede rester nu stedes til hvile i de Poulsons familiegravsted på kirkegården.

Men sådan en beslutning er ikke sådan lige at tage.

For avisen skriver, at det først skal godkendes af biskop Henrik Stubkjær. Viborg Stifts bisp har godkendt flytningen. Nu er det kun familien de Poulson, der kan sætte en stopper for flytningen, hvilket de har 12 uger til at gøre, hvis det ønskes.