»Det er da klart, at når nogle af vores tætte nabolande gør det så meget bedre, så vil man gerne være længere oppe på listen.«
Sådan siger professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen efter offentliggørelsen af en ny undersøgelse fra tænketanken Sydney Lowy Institute.
Tænketanken har vurderet 98 lande under coronapandemien på en række kriterier, herunder antallet af test, smittede og dødsfald. Danmark placerer sig på en 23.-plads.
En af de mest centrale grunde til, at vi ikke ligger højere på listen, skyldes ifølge professoren, at vi ikke har været gode nok til at udnytte vores ellers meget høje testkapacitet, som er et af de højeste i verden.
»Lande, som har udnyttet deres testning til meget effektiv smitteopsporing og inddæmning, gør det bedre. Jo hurtigere man er til at reagere på den data, jo mere effektivt er det. For eksempel ser Norge og Island ud til at have været dygtige på dette område. I Danmark har vi ikke udnyttet testkapaciteten godt nok, i hvert fald ikke, hvis vi skulle have en plads på skamlen,« siger Flemming Konradsen.
Mens Danmark indtager 23.-pladsen, ser det anderledes bedre ud for vores skandinaviske naboer. Island er således nummer syv, Finland nummer 17 og Norge nummer 18 på listen (hele listen finder du i faktaboksen her på siden).
»Når der er flere tusind smittede per dag, som vi havde i december, så er det svært at lave en god nok smitteopsporing, hvis ikke man uddanner og ansætter meget hurtigt. I Norge og Island, hvor smitten er lav, så har man gjort det lynhurtigt,« siger han.
Førstepladsen indtager New Zealand. Landet har i vid udstrækning holdt virusset fra døren med grænselukninger og en tidlig, hård nedlukning af landet.
Danmark var ellers også hurtig til at lukke landet ned i begyndelsen af marts, og det roser professoren.
»Selv om vi var hurtige til at lukke ned og indføre restriktioner, så har man nok været noget sent på den senere hen. Hvis vi skal lære noget af New Zealand, så er det, at det er bedre at tage en hård nyser end en langtrukken affære,« siger Flemming Konradsen.
Hvad der yderligere bidrager til, at Danmark ikke ligger højere på listen, er, at vi ikke effektivt har formået at holde smitten ude af plejehjemmene eller effektivt nok har støttet folk i at gå i selvisolation. Det gælder især for folk, hvor det har været næsten umuligt at isolere sig pga. deres boligforhold.
Til gengæld har vores høje tillid til regeringsapparatet betydet, at vores placering trods alt er i den øverste tredjedel af feltet:
»En høj tillid til staten og en leder, som du tror og stoler på, har den fordel, at befolkningen retter mere ind og er mere lydhøre over for restriktioner,« siger Flemming Konradsen og tilføjer:
»Det har jo også betydning, at vi har et administrativt system, der fungerer, og at staten er til stede alle steder, for eksempel ved lønkompensation, kontakt til borgere og et generelt velfungerende velfærdssystem,« siger han.
I rapporten fremgår det, at små lande og lande med få landegrænser har haft nemmere ved at lukke ned end de større lande. Læg dertil, at øer også har haft nemmere ved at styre smitten.
Flemming Konradsen bider dog også mærke i, at man ikke nødvendigvis behøver at være et rigt land for at klare sig godt. Det handler mere om at have et system, der er gode til at kommunikere med sine borgere.
»Det, der for eksempel kendetegner Sri Lanka (nr. 10) og Vietnam (nr. 2) er, at de har været dygtige til at udnytte eksisterende struktur, hvor sundhedsmedarbejdere har været ude at tale med folk om restriktioner, effektivt har sporet nære kontakter og fremmet god hygiejne. Så selv om de ikke er rige, så har de været dygtige,« fastslår professoren.
Han påpeger, at man skal være påpasselig med at sammenligne landes indsats under pandemien uden at tage forbehold for forskelle i for eksempel befolkningens aldersfordeling, eller hvor stor en andel der bor i byer. Forhold, der kan påvirke antallet af døde og smittespredningen.
»Det er også værd at bemærke, at resultaterne af studiet kan være påvirket af kvaliteten (mørketallet) af data fra de forskellige lande, der sammenlignes,« siger han.
Samlet er der blevet registreret over 100 millioner smittetilfælde på verdensplan, og omkring 2,2 millioner coronasmittede har mistet livet, siden coronavirusset blev opdaget i slutningen af 2019.
