Han har ikke mange år tilbage som soldat, hvis udviklingen fortsætter, som den gør nu.
36-årige Allan Retoft har ellers viet det meste af sit voksenliv til Forsvaret. Alligevel er det kun et par tusinde kroner, han er steget i løn, siden han som 18-årig trådte ind i militæret.
Siden debatten om soldaternes løn for alvor tog fart for omkring et år siden, er der ifølge Allan Retoft sket alt for lidt.
Og med det udspil, regeringen nu lægger op til i de igangværende overenskomstforhandlinger, står soldater til omkring 1.000 kroner mere om måneden.
»Det er fuldstændig ude af kontakt med virkeligheden, at man vurderer, at det overhovedet er et realistisk udspil,« siger Allan Retoft til B.T.
Det danske forsvar er under stort pres. Mens regeringen er i gang med en historisk oprustning, mangler Forsvaret ikke kun våben, men også de hænder, der skal betjene dem.
For Allan Retoft handler frustrationen især om den manglende mulighed for lønudvikling trods mange års erfaring og specialisering, samt en generelt lav grundløn.
For at kunne få råd til andet udover det basale - eksempelvis muligheden for at invitere sin datter med i Legoland - har han i lange perioder været nødt til at have et bijob ved siden af militæret.
»Jeg kan godt leve af den løn, jeg får, men ikke komfortabelt. Hvis jeg ikke har et bijob, bliver jeg konstant nødt til at holde øje med min netbank,« siger han.
»Jeg ønsker ikke at finde et andet arbejde, for jeg elsker det. Men det er meget, meget svært at få til at hænge sammen.«
Allan Retoft får selv udbetalt omkring 17.000 kroner om måneden som overkonstabel.
Efter 17 års karriere i Forsvaret er han kun steget et par tusinde kroner i løn, og det er inklusive et personligt tillæg, som han har forhandlet sig frem til.
»Jeg synes, jeg har skabt et liv for mig selv og min datter, som jeg kan stå inde for. Men jeg vil gerne have flere børn,« siger han og fortsætter:
»Og hvis jeg skal kunne gøre det ordentligt, så kræver det enten, at jeg finder en partner, der tjener væsentligt mere end mig – eller at jeg finder et nyt arbejde.«
Da B.T. første gang talte med Allan Retoft i marts 2024, gav han vilkårene i Forsvaret tre år til at blive bedre. Ellers ville han være nødt til at forlade jobbet efter næsten to årtiers tjeneste.
Nu er nedtællingen nede på to år.
»Det er ikke en trussel. Men hvis regeringen melder ud, at de maksimalt vil acceptere en lønstigning på 1.000 kroner over tre år, samtidig med at vores pensionsalder stiger, så er det det sidste søm for mig,« siger han.
»Så kan jeg ikke længere forsvare mine arbejdsopgaver – hverken over for mig selv, mine kammerater eller min kommende familie.«
Allan Retoft opfordrer til, at regeringen begynder at tage situationen alvorligt.
»Tag os, vores arbejde og vores ekspertise alvorligt. Særligt i den situation, verden står i lige nu,« siger han.
»Du kan købe den dyreste og fineste kanon, men hvis der ikke står en mand bag med ekspertviden om, hvordan man bruger den, så rammer den ikke en skid alligevel.«
B.T. har spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), hvordan han forholder sig til kritikken, og hvorfor regeringen ikke har sat hårdere ind på lønområdet.
Ministeriets pressetjeneste oplyser, at ministeren ikke ønsker at kommentere sagen af hensyn til de igangværende overenskomstforhandlinger.