Efter 17 år: Dansk restaurant med helt særlig beliggenhed går konkurs


På Refshaleøen i København ligger den fredede bygning Krudthuset.
Her har gæster kunne lægge vejen forbi restauranten 56 grader, der de sidste 17 år har haft til huse i den historiske bygning.
Men nu er det slut, skriver KøbenhavnLIV.
Af Statstidende fremgår det nemlig, at konkursen blev modtaget 18. december sidste år.
Den er nu endelig trådt i kraft.
Ifølge mediet Mig&Kbh er der allerede fundet en afløser til de historiske lokaler.
Det bliver spisestedet Aure, der rykker ind, og det her kommer køkkenet til at blive ledet af Nicky Arentsen, der har erfaring fra både Jordnær i Gentofte, Henne Kirkeby Kro og AOC.
Krudthuset er fra 1779, og det oprindelige udtryk med blandt andet med fritliggende bjælker er bevaret.
Bygningen blev oprindeligt brug til opbevaring af flådens krudt. Den var en del af Københavns fæstning og er én af fire tilbageværende krudtmagasiner på Amager.