Et fly på vej til Detroit i USA blev pludselig omdirigeret til Montreal, efter at en passager fra Congo gik ombord på flyet i Paris. 

Flyrestriktionerne er blevet skærpet gevaldigt efter ebolaudbruddet for at begrænse spredningen af den dødbringende virus. 

Det skriver AP. 

Passageren burde derfor ikke have været ombord på flyet. Næsten 140 mennesker menes at være døde af ebola-udbruddet i Centralafrika. 

Embedsmænd specificerede ikke, hvornår personen sidst var i Congo, men de canadiske sundhedsmyndigheder oplyste, at passageren ikke udviste symptomer og blev derefter fløjet tilbage til Frankrig. 

Air France oplyste efterfølgende, at passageren blev nægtet adgang til USA på grund af de nye regler, som siger, at rejsende fra visse lande - heriblandt Congo - kun kan rejse ind via Washington. 

Department of Homeland Security meddelte torsdag, at alle amerikanske statsborgere, der har været i Congo, Uganda eller Sydsudan de sidste 21 dage, kun kan indrejse via Washington Dulles-lufthavnen for at lave en skærpet screening.