Er der dukket en mail op i din indbakke fra e-Boks de seneste par dage, så gælder det om at være ekstra opmærksom.
I øjeblikket modtager flere folk nemlig en fup-mail fra en afsender, der udgiver sig for at være e-Boks.
Det oplyser e-Boks selv på Facebook:
'Advarsel: Fup e-mail i omløb, som foregiver at komme fra e-Boks', indledes opslaget med advarlsen.
'Vi oplever i øjeblikket, at der er brugere, der modtager fup e-mails, som foregiver at komme fra e-Boks. Der er tale om svindel, hvor nogle forsøger at franarre folk personlige oplysninger', fortsættes opslaget.
e-Boks råder derfor til, at du lader være med at klikke på linket, hvis du har modtaget mailen.
'Sørg for at slette e-mailen', lyder rådet.
Forbrugerrådet Tænk har tidligere samlet en række råd til, hvordan man gennemskuer falske mails. Blandt andet er det en god idé at tjekke afsenderen og være på vagt, hvis mailadressen er forskellig fra det navn, der står oplyst som afsender. Derudover er det altid en god idé at tænke sig om to gange, før man trykker på et link, da fupmails ofte spørger efter dine kontooplysninger eller personfølelse oplysninger.



