Klimaforandringer og udledning af næringsstoffer truer iltindholdet i verdenshavene.

Sådan lyder den dystre prognose i en ny rapport.

Det er dårligt nyt for fisk som som tun, marlin og visse typer af hajer, mens det lover kronede dage for vandmændene, skriver BBC.

Det er IUCN, den Internationale Union for Conservation of Nature, en organisation af 1.300 både statslige og ikke-statslige interesseorganisationer fra hele verden, der står bag det hidtil største studie af verdenshavenes tilstand.

Klimaforandringer truer hajerne i verdenshavene.
Klimaforandringer truer hajerne i verdenshavene. Foto: RICHARD BROOKS
Vis mere

Rapporten er netop blevet fremlagt på FNs klimatopmøde i Madrid.

Herhjemme er blandt andet Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og Miljø- og Fødevareministeriet medlemmer af IUCN.

Prognoserne i rapporten er ikke optimistiske.

»Hvis vi løber tør for ilt, vil det betyde tab af natur, tab af biologisk mangfoldighed. Det er en glidebane mod slim og flere vandmænd,« siger Minna Epps fra IUCN.

Mens det har været kendt i årtier, at udledning af kvælstoffer, fra blandt andet landbrug og virksomheder, skaber iltsvind i vandet, så forudsiger forskere nu, at klimaforandringerne speeder iltmanglen yderligere op.

Mens der i 1960erne var 45 hav-steder, der havde problemer med iltsvind, så er der i dag kortlagt hele 700 steder, hvor iltindholdet i havene er så lavt, at dyre- og plantelivet lider.

Vandmænd og gobler er det eneste liv, der trives i iltfattigt vand.
Vandmænd og gobler er det eneste liv, der trives i iltfattigt vand. Foto: EVA HAMBACH
Vis mere

Problemet er, at vi udleder mere kuldioxid end planterne, havet og naturen kan optage, det fører til drivhuseffekt. Jo flere drivhusgasser, des mere varme, hvilket får middeltemperaturen til at stige på Jorden - det giver klimaforandringerne.

Når temperaturerne stiger, er det havene, der absorberer varmen, men jo varmere havene bliver, des mindre ilt kan de indeholde.

Får vi ikke får styr på klimaforandringerne, forventes verdenshavene at have mistet tre til fire pct. af iltindholdet i 2100, ifølge forskernes prognose.

Vil vi have styr på iltsvindet, er rådet fra rapporten følgende:

  1. Begræns udledningen af drivhusgasser.
  2. Få styr på udledningen af næringsstoffer fra blandt andet landbrug og virksomheder.