Pomp, pragt og italienske gloser.
Og en gæld i millionklassen.
Den prisvindende italienske restaurant i Aalborg – La Locanda med Carlo Liberati i spidsen – måtte kapitulere og lukke selskabet bag restauranten i starten af marts. Uden at Skat kunne få deres tilgodehavende.
Alligevel langes der focaccia over disken, serveres pasta al dente og hældes italiensk vin i glasset på en af Aalborgs bedste adresser, C.W. Obels Plads.
En fugl Føniks eller en skattefidus?
»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,« fortæller indehaver Carlo Liberati med hovedet næsten inde i stenovnen.
»Det kan lyde uordentligt, men jeg laver jo ikke reglerne. En del af mine trofaste kunder har sagt til mig, at jeg er nødt til at se positivt på det – at det er min mulighed for at gøre det godt igen.«
Trods flere forsøg gav Carlo Liberati og medindehaver Thomas Jørgensen til sidst op og lukkede anpartsselskabet bag restauranten, der to gange har været nomineret som landets mest autentiske, med en milliongæld.
»I sidste ende var vi nødt til at tage en beslutning. Det handlede om overlevelse. Men personligt er det ikke noget, jeg er stolt af. I min kultur er det ikke en god ting,« siger italienske Carlo Liberati, hvis familiære ophav er syd for Rom.
Men hvordan kan man lukke et selskab med gæld til Skat og så genopstå i samme form? Komplet med menukort, personale og lokaler?
»Det er ikke ulovligt at gå konkurs med et anpartsselskab,« indleder Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret på CBS LAW.
Han fortæller, at der eksisterer godt en kvart million anpartsselskaber i Danmark, og de »udgør rygraden i dansk erhvervsliv«.
»Det er vigtigt at huske, at adgangen til at stifte selskaber med begrænset hæftelse er et helt afgørende juridisk fundament for erhvervslivet.«
»Hvis selskabet har fået adgang til at udskyde betaling af skat og moms, kan statens krav på betaling af moms og skatter komme i fare, men det samme gælder for krav fra private kreditorer.«
Med et nyt anpartsselskab kunne Carlo Liberati – der ikke blev sat i konkurskarantæne af Gældsstyrelsen – starte på en frisk, men det har tæret på samvittigheden hos italieneren.
»Det er svært at forklare folk hvorfor,« siger Carlo, der har fået opkald fra gæster dagligt, der spørger, om de har åbent, lukket eller er helt finito.
Carlo Liberati og La Locanda har fået lønkompensation og benyttede sig også af muligheden for at udskyde momsen, men trods en god sommer har det ikke været nok til at holde gang i køkkenet.
Masser af virksomheder har kæmpet med en bagdel i vandskorpen under to års pandemi.
La Locanda og søsterbutikken La Bottega satsede stort – men på det forkerte tidspunkt. En gigantisk udvidelse faldt sammen med corona, og pludselig steg gælden, ligesom en stor mængde arbejdspladser stod til at forsvinde.
Carlo Liberati føler, at det danske system har givet ham en mulighed, han ikke kan lade passere.
Og det er der ikke noget til hinder for, siger professor Søren Friis Hansen.
»Hvis et anpartsselskab, der har drevet en restaurant fra lejede lokaler, er gået konkurs, kan den tidligere ejer stifte et nyt anpartsselskab, der overtager lejekontrakten,« forklarer Søren Friis Hansen.
»Staten – og dermed alle borgerne – har en klar interesse i, at det er muligt for ejerne af et anpartsselskab, der er gået en konkurs, at stifte et nyt selskab,« siger professoren.
Han peger på en lang række regler, der dæmmer op for, at anpartsselskaber misbruges til skyldnersvig, konkursrytteri – og i coronaens tilfælde, momsfritagelse.
Adgangen til at stifte selskaber med begrænset hæftelse gælder i hele den vestlige verden, siger Søren Friis Hansen, der derfor heller ikke mener, det er konkurrenceforvridende over for andre af byens restauranter, der overlevede corona.
Men hvordan har du det med, at I kan efterlade en gæld til det offentlige – dig og mig – mens dine konkurrenter har kunnet betale deres regninger? Giver det dig ikke dårlig samvittighed?
»Det er ikke mig, der skal vurdere det, for jeg kender ikke deres historier. Men jeg kan fortælle, at vi har startet vores sted på det forkerte tidspunkt med en idé om at åbne i maj, men det blev tre måneder senere – og der skal betales husleje,« siger Carlo Liberati.
Derfor er der stadig varme i stenovnen og duft af italiensk mad i køkkenet i centrum af Aalborg.
»Det er mit barn. Og når man får en mulighed, så skal man gribe den,« slutter han.
