Der gik et chok gennem både Jysk og resten af Danmark, da det fredag stod klart, at stifter og ejer af sengetøjs-giganten Jysk har fået kræft.
For et par dage siden forlød det fra koncernen, at direktøren var blevet alvorligt syg.
Fredag skrev virksomheden så i en pressemeddelelse, at Lars Larsen har fået konstateret leverkræft og derfor trækker sig som bestyrelsesformand og overlader posten til sin søn.
Og det er både en alvorlig og en forholdsvis sjælden kræftform, der har ramt den populære erhvervsmand.
»Hvis man er lever-syg, så er man alvorligt syg.«
Det siger overlæge på Rigshospitalet, Nicolai Schulz, som har speciale i leverkirurgi og levertransplantation.
Leveren er nemlig et vitalt organ, som sidder i bughulen og tæt på en række andre vigtige organer som eksempelvis tarmen og bugspytkirtlen, forklarer han.
Overlægen understreger, at han udtaler sig generelt om sygdommen, og at han ikke kender Dynekongens præcise diagnose.
Af meddelelsen fra Jysk fremgår det, at Lars Larsen har leverkræft, som har spredt sig.
Det fremgår ikke, hvilken type leverkræft, der er tale om.
Overordnet set taler man nemlig om enten klassisk leverkræft eller galdevejskræft, og symptomerne er ofte vægttab, træthed og smerter i mellemgulvet, forklarer Nicolai Schultz.
Kun omkring 400 danskere får hvert år konstateret klassisk leverkræft, mens cirka 250 får galdevejskræft.
Den første form for leverkræft får man typisk, hvis man i forvejen har en sygdom i leveren, som eksempelvis hepatitis eller skrumpelever.
En livsstil med meget fed mad, rygning og alkohol kan også øge risikoen for sygdommen.
Kræft er en af de sygdomme, vi danskere frygter mest, og kræft i leveren er én af dem, med de mest dystre prognoser.
Nicolai Schulz er dog ikke meget for at tale om prognoser og understreger, at det er vigtigt at bevare håbet.
»I Danmark har vi ret gode resultatet, fordi vi har centraliseret behandlingen få steder i landet,« siger han.
Han lægger dog ikke skjul på, at lige netop leverkræft er kompliceret at helbrede.
»Det er meget mere kompliceret at udrede og behandle patienterne, end ved de fleste andre kræftformer. Det er tale om så vigtigt et organ, som man ikke bare kan fjerne. Du kan ikke leve uden lever,« understreger han og tilføjer, at mange patienter skal gennem mange undersøgelser og et langt forløb, inden den endelige diagnose kan stilles.
»For en lille gruppe af patienterne er der gode behandlingsmuligheder og mange tilbud, og så er der en stor gruppe, hvor kræften har spredt sig til flere organer, eller hvor patienterne er for svage, hvor der ikke er meget at gøre.«
De bedste udsigter har de patienter, hvor man kan operere kræftknuden væk, men det kræver, at sygdommen ikke har spredt sig til andre organer.
»Hvis der er spredning, så kommer operation ikke på tale, for det bliver man ikke rask af,« siger Nicolai Schultz og forklarer, at man så snarere vil gå efter behandling som eksempelvis kemoterapi eller kemo-lignende behandlinger, hvor lægerne forsøger at bremse sygdommen.
Af meddelelsen fra Jysk fremgår det som nævnt, at der er tale om leverkræft, som har spredt sig.
Det betyder ifølge overlægen, at der højst sandsynligt ikke bliver tale om operation.
»Hvis der er spredning, er det i de fleste tilfælde uhelbredelig. Her vil man i stedet fokusere på palliativ behandling - altså livsforlængende behandling og forbedring af patientens livskvalitet,« siger overlægen.
