Suzuki-Torben, med det borgerlige navn Torben Ohlsen Jensen, bliver dybt rystet, da han hører om detaljerne i anklageskriftet mod Henrik Sass Larsen, der mandag er kommet frem i pressen. 

»Det er forfærdiget. Jeg er så trist over det,« siger han.

Ifølge anklageskriftet, som B.T. har fået aktindsigt i, er den tidligere minister blandt andet tiltalt for at have været i besiddelse af 6242 billeder og 2231 film med seksuelt overgrebsmateriale med børn.

Han er også tiltalt for at være i besiddelse af en børnesexdukke, der var opskåret i skridtet og kunne styres elektronisk.

Torben Ohlsen Jensen, bedre kendt som Suzuki-Torben.
Torben Ohlsen Jensen, bedre kendt som Suzuki-Torben. Privat

»Det er så klamt, at det slet ikke er til at forstå,« siger Suzuki-Torben, der før anklageskriftet kom frem, også udtalte sig om sagen

Han har kendt Henrik Sass Larsen siden barnsben, men de har ikke længere kontakt til hinanden i dag.

Venskabet blev landskendt, da Henrik Sass Larsen i 2011 måtte vinke farvel til en ministerpost i Helle Thorning-Schmidts regering på grund af sit venskab til Suzuki-Torben, der dengang var Bandidos-rocker.

Søndag valgte den 58-årige tidligere minister selv at gå ud offentligt i en pressemeddelelse og fortælle om sagen. 

Den tidligere minister og folketingspolitiker for Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke.
Den tidligere minister og folketingspolitiker for Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han nægter sig skyldig i alle anklager mod ham.

Der er endnu ikke berammet, hvornår sagen skal for retten.