Der var dybt bekymrede miner hos flere danske politikere og fagbevægelsen, da EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, onsdag holdt sin første State of the Union-tale i Bruxelles.

I forbindelse med talen fremlagde hun nemlig et lovforslag om mindsteløn i EU. Et lovforslag, Danmark længe har kæmpet imod.

Forslaget kan nemlig – i yderste konsekvens – blive en bombe under det danske arbejdsmarkedsmodel og skabe en situation, hvor mindstelønninger i Danmark bliver presset nedad i kraftig grad.

»Det vil være en katastrofe. Det her kalder på, at regeringen kommer på banen med en klar garanti for, at det ikke kommer til at påvirke det danske arbejdsmarked. Det er lidt, som om regeringen og Mette Frederiksen sover og venter på, at bomben eksploderer,« siger Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti:

Morten Messerschmidt håber, der kommer en skarp reaktion fra regeringen.
Morten Messerschmidt håber, der kommer en skarp reaktion fra regeringen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det her skal betragtes som en krigserklæring. Når først kommissionen kommer med sådan et forslag, så er det et tog, der nærmest ikke kan stoppes. Men det skal stoppes i Danmark.«

Helt konkret kommer forslaget om mindsteløn i EU, fordi Ursula von der Leyen mener, at der er for mange steder i EU, hvor ansatte går til så lav en løn, at de nærmest ikke kan leve af det.

I forslaget ligger dog også umiddelbart en anerkendelse af, at nogle lande – som Danmark – har så gode kollektive overenskomster, at en lov om mindsteløn måske ikke er nødvendig.

Derfor arbejder kommissionen med et forslag, hvor lande kan fritages fra lovgivningen, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af en overenskomst.

Lige nu er tallet ikke langt over 70 procent i Danmark, skriver Ritzau, og derfor kan den EU-fastsatte mindsteløn blive aktuel på sigt, hvis andelen falder under 70 procent.

»Vi taler om et indre marked, hvor det er lønninger, der skal matche bulgarske, kroatiske og rumænske forhold. Arbejdsgiverne vil elske at kunne pege på den her lovgivning og bruge det som lønpression i de lande – som Danmark – hvor der er en høj grad af organisation,« mener Morten Messerschmidt.

Allerede onsdag forholdt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig til meldingen fra EU, da han udtalte til Ritzau:

»Vi er stadig modstandere af den her idé, og det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at rejse i de diskussioner, der kommer til at være med de andre europæiske lande,« sagde han til Ritzau, der også skrev, at både fagbevægelsen og regeringen længe har holdt møder med EU for at søge garantier for, at lovgivningen ikke vil smadre den danske model.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, at regeringen ikke er positivt stemt over for EU-Kommissionens forslag om en lov om mindsteløn i EU.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, at regeringen ikke er positivt stemt over for EU-Kommissionens forslag om en lov om mindsteløn i EU. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Og selv om EU-Kommissionen har forsøgt at komme med forsikringer for at skabe tryghed i Danmark, er der fortsat bekymring – blandt andet for, at en borger en dag bringer en sag for EU-Domstolen, som så dømmer, at den lovbestemte mindsteløn skal indføres i Danmark.

Eksempelvis udtalte både Morten Løkkegaard (V) og Christine Schaldemose (S) til Ritzau, at de fortsat er bekymrede, selv om Morten Løkkegaard også kunne se et positivt signal fra Ursula von der Leyen, som han opfattede som 'en meget klar politisk garanti':

»Vi fik fra hestens egen mund, at hun støtter den nordiske arbejdsmarkedsmodel.«