Når det kommer til antallet af fri- og helligdage det forgangne år, har de nærmest ikke kunnet falde bedre.

Men hvad så med næste år, spørger du måske?

Jo, det ser såmænd også ganske godt ud, når vi ser på, hvornår de forskellige fri- og helligdage falder.

For det første starter det nye år som bekendt med en fridag, da 1. januar er i en helligdag.

I 2026 falder den på en torsdag, som altså tæller med i regnskabet.

Dernæst følger påsken, som næste år falder i begyndelsen af april, så skærtorsdag er den 2. april, langfredag den 3. april, påskesøndag den 5. april og 2. påskedag mandag den 6. april.

Efterfølgende kommer Arbejdernes Internationale Kampdag, der som altid afholdes den 1. maj – som næste år ligger på en fredag.

For nogle er det også en fridag.

Senere i maj følger også Kristi himmelfartsdag, som er torsdag den 14. maj, og i slutningen af måneden falder 1. og 2. pinsedag, som altid er en søndag og mandag, på henholdsvis 24. maj og 25. maj.

I juni falder finder vi grundlovsdag, der som altid falder den 5. juni, og hvor mange har fri.

Næste år er det en fredag, som dermed også er en fridag.

Kigger vi frem mod julen næste år, så finder juleaften den 24. december sted på en torsdag, mens første juledag dermed er en fredag, og anden juledag er en lørdag.

Dermed er der to fridage at indkassere der – mod tre i år, hvor julen faldt fra en onsdag til en fredag.

Når vi kommer frem til årets sidste dag næste år, er nytårsaften en torsdag, som for mange også er en fridag.

Dermed ser det ud til, at mange kan se frem til op mod 11 fridage næste år, som ikke falder en lørdag eller søndag.

Alt afhænger dog også af, hvilken overenskomst du har – om du kan se frem til alle 11, eller om nogle af dem ikke tæller som fridage på din arbejdsplads.

Maksimalt vil man kunne indkassere 12 fridage, som ikke falder i en weekend.