»Det er lige præcis på grund af kommentarer som din, at det er vigtigt at støtte op om Pride. Så på en eller anden mærkelig måde skal du have tak for at minde alle om, hvorfor vi gør det.«

Sådan svarer Mads, der arbejder hos DSB, i en kommentar til DSB's nye profilbillede på Facebook, der viser DSB's logo i regnbuefarver i anledning af World Pride i København.

Flere Facebook-brugere har nemlig brugt det nye profilbillede som anledning til at skrive nedladende om LGBTQ+ eller udtrykke, at de ikke ønsker at rejse med tog længere på grund af profilbilledet.

Og Mads' kække comebacks til kommentarerne har givet DSB-medarbejderen stjernestatus blandt kommentarfeltets øvrige brugere.

Der er bred enighed om, at Mads skal have et skulderklap.
Der er bred enighed om, at Mads skal have et skulderklap.
Vis mere

Blandt andet Casper Sobczyk, der er kendt som kok fra tv-programmerne ‘Go’ morgen Danmark og ‘Fem fede kokke’, og så for hans smørbøffer.

»Mads du er for vild. Jeg inviterer dig hermed ind og få en smørbøf,« skriver kendis-kokken, der har tilføjet et par hjerter til kommentaren.

Og Casper Sobczyk står ved invitationen her 20 timer senere.

»Mads er for sej! Han skal bare komme forbi restauranten, jeg skal nok sørge for at der bliver plads til ham. Han tager bare kæresten med, hvis han har sådan én eller så kan han tage sin mor med,« fortæller kokken, der har restaurant Capa, til B.T.

Det er eksempler som disse, Facebook-brugerne hylder Mads for.
Det er eksempler som disse, Facebook-brugerne hylder Mads for.
Vis mere

Normalt udtaler eller kommenterer Casper Sobczyk ikke på noget - hverken spørgsmål om politik eller offentlige sager, men lige i Mads' tilfælde kunne han ikke lade være:

»Mads repræsenterer mange af os. Han skriver lige præcis det, som rigtig mange tænker. Vi er alle mennesker, vi kommer alle fra det samme sted, så der skal være plads til os alle. Det er den kamp, han tager. Og så er han bare vild!« siger Casper Sobczyk.

Lige nu er der Pride i København, hvilken Sobczyk kan mærke på sin restaurant og i byen:

»Der er så meget kærlighed. Der er plads til alle og god stemning. Jeg ved godt, at alle ikke kan drikke sig fulde og feste hver dag hele året, men hvis vi bare kunne have samme mangfoldige stemning hele året - det er det, vi kæmper for. Det er den kamp, Mads tager.«

Mere i løn eller ej, Mads har i været fald fået et par fans.
Mere i løn eller ej, Mads har i været fald fået et par fans.
Vis mere

Og Casper Sobczyks kommentar er langt fra alene. Mads bliver nemlig inviteret på dates, får tilbud om andre jobs og så er der også bred enighed om, at Mads skal have lønforhøjelse.

Hos DSB er man glad for, at Mads har fået så mange skulderklap, som han har. Niels-Otto Fisker oplyser derudover, at det ikke er altid, at DSB kan svare i den tone, som Mads gør, men når det passer, er der plads og Mads har gjort det godt i weekenden.

Vi ville gerne have talt med Mads selv, men DSB fortæller, at han helst bare vil gøre sit arbejde og i ro og fred. Og det skal han bare have lov til, god arbejdslyst Mads.

Vil du på date Mads?
Vil du på date Mads?
Vis mere