Ølbong, iturevne trøjer, tuscher og høj musik.

Tusindvis af unge gymnasieelever er fredag aften samlet i Dyrehaven nord for København til den årlige 'puttefest'.

Det er den traditionsrige og berygtede begivenhed, hvor gymnasieelever fra hovedstadsområdet hvert år byder alle de nye 1.g'ere velkommen. Og så er den kendt for at være mere end bare vild.

Et år måtte ni eksempelvis indlægges -  to af dem på intensivafdeling og en af dem med en promille på 4,0. Men så slemt står det - i hvert fald indtil videre - ikke til i år.

Amalie drikker et vodkashot af en øl-bong. Hun går på Hotel- og Restaurantskolen og deltager ligesom tusindvis af andre unge i årets 'puttefest' ved Klampenborg nord for København.
Amalie drikker et vodkashot af en øl-bong. Hun går på Hotel- og Restaurantskolen og deltager ligesom tusindvis af andre unge i årets 'puttefest' ved Klampenborg nord for København. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Det fortæller Nordsjællands Politi til B.T. ved 23-tiden.

»Et par stykker er blevet hentet med ambulancer fra Røde Kors-teltene, fordi de enten har fået taget for mange stoffer eller har drukket for meget alkohol, men der er ikke nogen, der er kommet alvorligt til skade,« fortæller operationsleder David Buch.

Han fortalte tidligere på aftenen, at omtrent 7000 unge var mødt op, men i takt med at solen er gået ned, er flere og flere begyndt at sige væk fra området, lyder det nu.

»Dem, der er tilbage, er dog ikke blevet mindre fulde i løbet af aftenen, men alt i alt synes jeg, at aftenen er forløbet rigtig fornuftigt, og samarbejdet på tværs af tilstedeværende instanser har virket godt.«

Peter Vestereng Larsen er lige startet i 1.G. på Ingrid Jespersens Gymnasie. Ligesom så mange andre er hans trøje revet i stykker, mens han er plastret til med tegninger og tekst.
Peter Vestereng Larsen er lige startet i 1.G. på Ingrid Jespersens Gymnasie. Ligesom så mange andre er hans trøje revet i stykker, mens han er plastret til med tegninger og tekst. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Fra B.T.'s mand på stedet lød det tidligere på aftenen, at humøret i Dyrehaven var højt, og alle var fyldt med energi.

I løbet af aftenen er de mange unge mennesker da også kommet hinanden rigtig meget ved, og de har skrevet på hinandens kroppe og iturevne trøjer.

Trods det svindende antal mennesker i området, fortsætter festen derude ved 23-tiden, lyder det fra operationsleder David Buch.

Han forventer, at 'puttefesten' nok først lukker og slukker omkring klokken 00.30, når de sidste tog går fra den nærliggende S-togstation.

Elever fra K Nord i Lyngby er også til 'puttefest' i Dyrehaven fredag aften.
Elever fra K Nord i Lyngby er også til 'puttefest' i Dyrehaven fredag aften. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Mens det for politiet har været en forholdsvis rolig aften, har andre haft mere at se til.

Det fortæller Nordsjællands Politi.

»Der har været en del arbejde for Røde Kors, fordi der er en del unge, der har drukket for meget og skulle have hjælp,« lyder det fra David Buch, der fortsætter:

»Men det har heldigvis ikke været noget, der er videre alvorligt.«

Natteravne er massivt til stede ved puttefesten i Dyrehaven og uddeler vand til de mange fulde gymnasieelever.
Natteravne er massivt til stede ved puttefesten i Dyrehaven og uddeler vand til de mange fulde gymnasieelever. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Det er en fast tradition, at de unge gymnasieelever skal tegnes i hovedet og på kroppen.
Det er en fast tradition, at de unge gymnasieelever skal tegnes i hovedet og på kroppen. Foto: Nikolai Linares
Vis mere