Dronning Margrethe har fået foretaget en ballonudvidelse
Dronning Margrethe blev torsdag indlagt på Rigshospitalet og bliver der et par dage endnu.

Dronning Margrethe blev torsdag indlagt på Rigshospitalet og bliver der et par dage endnu.

Dronning Margrethe er 'velbefindende'.
Sådan lyder meldingen fra Kongehuset, der fredag deler en opdatering om Dronningens helbred.
»Dronning Margrethe har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre,« Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse fredag.
Den 86-årige tidligere regent blev Kristi himmelfartsdag indlagt på Rigshospitalet med hjertekramper.

Til B.T. har pensioneret hjertelæge, Henning Mølgaard, forklaret om tilstanden:
»Det dækker over, at man har smerter i brystkassen, som man mener, kommer fra hjertet. Sandsynligvis kan der enten være tale om en blodprop eller åreforkalkninger i hjertet.«
Ifølge den aarhusianske læge vil man typisk hurtigt kunne udelukke noget alvorligt.
Den første melding fra Kongehusets lød torsdag, at dronning Margrethe weekenden over vil være indlagt til observation og yderligere undersøgelser.
Nu er meldingen, altså at hun har fået foretaget en ballonudvidelse.
'Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der torsdag blev indlagt på Rigshospitalet, har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre. Dronning Margrethe bliver, som tidligere meldt ud, på Rigshospitalet nogle dage endnu,' skriver Kongehuset.