På Flyvestation Karup blev al flyvning øjeblikkeligt indstillet.
Det skete, da en ukendt drone i fredags pludselige dukkede op på radaren ved den militære luftbase mellem Herning og Viborg.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Episoden fandt sted ved 14-tiden, og politiet blev øjeblikkeligt tilkaldt. Og der gik ikke lang tiden, inden man havde fundet frem til ejeren af dronen.
Det var en 31-årig mand, der fløj med den cirka fire kilometer nord for Flyvestation Karup.
I alt nåede al flyvning at være indstillet i 24 minutter.
Den 31-årige mand er blevet sigtet for at have fløjet for tæt på lufthavnen med dronen – den blev desuden beslaglagt.
Del: