Nogle job lyder næsten for gode til at være sande.

Og det vil mange nok mene, at stillingen som 'buffet-tester' gør.

Men den er god nok. Hotels.com rekrutterer nu sin første såkaldte Chief Buffet Officer, CBO, nogensinde.

»Drømmejobbet, der får tænderne til at løbe i vand,« som de skriver i jobopslaget.

Jobbet består i at prøvesmage morgenbuffeter på hoteller i hele Danmark. Og det er ifølge Hotels.com et ret vigtigt job.

En nylig undersøgelse lavet af virksomheden viser nemlig, at hele 88 procent af danskerne har udvalget på morgenbuffeten betydning for deres valg af hotel.

Og er du en af dem, der elsker croissanter i lange baner og pandekager i stakkevis, så får du altså i den grad mulighed for at slippe din indre buffetdronning- eller konge løs.

For ifølge jobopslaget har man ikke noget at skamme sig over som CBO – hele overflødighedshornet er en del af jobbet – det kræver blot, at man er en sand buffet-entusiast:

»Hvis du er ekset med æg, vild med wienerbrød, eller dit hjerte bare generelt banker for buffeter, er det her lige noget for dig!,« står der i opslaget.

Er dine tænder allerede løbet i vand? Så kan du sende en ansøgning her.