Lige nu kan kunder hos Nordea opleve problemer med at logge ind på netbank.

Det oplyser Nordea selv i sin app.

»I øjeblikket kan du opleve problemer med at få adgang til vores digitale service.«

»Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.«

B.T. har været i kontakt med Nordea, som bekræfter, at der i øjeblikket er problemer med at logge ind.

»Vi beklager naturligvis de gener, det har for vores kunder, og vi arbejder på, at kunderne kan logge på som normalt,« lyder det fra Nordea.

Bankens presseafdeling tilføjer:

»Vi har foretaget en række opdateringer som del af vores løbende vedligeholdelse, som desværre lige nu betyder, at nogle af vores kunder oplever langsommelighed.«

Nordea anbefaler, at man »venter et par minutter og forsøger igen«, hvis man har problemer.

Ifølge Downdetector har kunder oplevet login-problemer siden klokken 11.

B.T. følger sagen.