»Vi var flere, der overvejede at skrive 'vi ses nok ikke igen' hjem til vores forældre.«

I første omgang blev episoden af Københavns Lufthavn beskrevet som 'en go-around'.

Men flere passagerer oplevede dramatiske minutter i luften over hovedstaden. De frygtede det værste, da deres fly måtte gøre flere forsøg på at lande i København

For der var tale om en situation, hvor tingene ikke var, som de plejer. Det fortæller 52-årige Hans Henrik Groth over for B.T.

Han rejser og flyver ofte med sit job og havde allerede ved første indflyvning fornemmelse af, at noget ikke var normalt.

»Maskinen blev kastet rundt, og man kunne virkelig mærke, at piloten måtte arbejde hårdt med at styre,« fortæller Hans Henrik Groth.

»Da vi nåede ned i det, der føltes som 15-20 meters højde, kan jeg huske, at jeg tænkte, at nu kunne det da i hvert fald ikke gå helt galt.«

»Men først drejede næsen voldsomt til højre, så vi nærmest fløj sidelæns. Så lykkedes det at sætte det ene hjulsæt hårdt ned, hvorefter flyet ligesom bouncede, indtil det andet hjulsæt også ramte,« beretter Hans Henrik Groth.

I næste sekund kunne man tydeligt mærke, at piloten gav fuld gas i et forsøg på at tvinge flyet opad. Men der var stadig noget galt – der var slet ikke kraft nok på.

»Piloten gav fuld gas, men flyet tippede igen og lagde sig nærmest ned. Jeg har på fornemmelsen, at vi nærmest fløj slalom hen over Københavns Lufthavn, landingsbanen og græsarealerne,« fortæller Hans Henrik Groth.

»Det er svært at se præcist, men det virkede som om, at den ene vingespids ikke var mere end en meter eller to over jorden på et tidspunkt,« siger han.

Langsomt fik piloten hevet sin Airbus op, hvorefter man fortsatte ud over Køge Bugt og rundt til det, der skulle blive andet forsøg på landing.

»Jeg kigger aldrig på manualer, men denne gang skulle jeg have tjekket, hvor alle nødudgangene var. Og jeg fik også taget min hoodie på, fordi jeg tænkte, at den ville give bedre beskyttelse, hvis der skulle opstå brand,« forklarer han.

Hans Henrik Groth fortæller om en intens stemning ombord i kabinen.

»Der var ingen tendens til panik. Folk var tavse hele vejen. På vej rundt til anden indflyvning kunne man høre, at der blev arbejdet fuldstændig sindssygt med flaps og styretøjet på vingerne, og det lød som om, der var en eller anden form for mekanisk fejl.«

En anden passager, 18-årige Emma Christensen, som med sine klassekammerater fra 2.g og lærere på Egedal Gymnasium var med TP754 på vej hjem fra studietur i Lissabon, beretter også over for B.T. om, hvordan maskinen lød helt anderledes end normalt efter første landingsforsøg.

»Der var en konstant hylelyd,« forklarer Emma Christensen til B.T.

»Det føltes længere, men der gik nok omkring 20 minutter. Vi fløj i uvished om, hvad der foregik. Lige da vi var ved at lette igen, kiggede alle panisk rundt. Der var ret stille, da vi fløj op igen,« fortæller Emma Christensen til B.T.

»»Vi var flere, der overvejede at skrive 'vi ses nok ikke igen' hjem til vores forældre. Det var virkelig ubehageligt.«

Var du bange for, at I ville styrte ned?

»Ja. Lærerne var sikre på, at vi ville skulle nødlande i vandet. Jeg tror, vi frygtede det værste,« siger Emma Christensen.

Også Hans Henrik Groth undrer sig over den sparsomme kommunikation fra personalet ombord.

»Det undrer mig stadig. Som jeg oplever det, er det eneste, vi får at vide undervejs, at piloten én gang siger 'Som bemærket havde vi lidt problemer, så nu prøver vi igen', fortæller han.

Efter det andet – og vellykkede landingsforsøg – talte Hans Henrik Groth med en stewardesse, som slog det hen som en relativt normal hændelse. Men det vidste han godt, at det på ingen måde havde været.

Hans Henrik Groth efterspørger, at man fra cockpittet efter den endelige landing kort havde forklaret nærmere om, hvad der var foregået undervejs.

Emma Christensen fortæller, hvordan flyet stoppede langt væk fra lufthavnsbygningen, og hvordan klassen efterfølgende i lufthavnen af personale blev forsøgt samlet i et rum omkring bagageudleveringen for at tale om episoden.

Men det blev opgivet, fordi halvdelen af gymnasieeleverne allerede havde fået deres bagage og havde forladt området.

Hverken Emma Christensen eller Hans Henrik Groth har efterfølgende hørt mere om, hvad der skulle være foregået ombord på TP754.

Men hvad der egentlig er gået galt, og hvor tæt TAP og Københavns Lufthavn var på en decideret flykatastrofe, ved ingen endnu.

Foreløbigt afventer alle nu Havarikommissionens undersøgelser af forløbet og konklusionerne i den efterfølgende rapport.

B.T. har tirsdag forsøgt at kontakte TAP via e-mail for at høre, hvordan flyselskabet oplevede episoden, og om man kan fortælle mere om, hvad der er gået galt, men vi har endnu ikke modtaget respons.