I slutningen af juni fik en 28-årig mand på brutal vis taget livet fra sig, da han blev tæsket ihjel med granrafter og slag fra to brødre på Bornholm.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at drabet rummede nogle detaljer, der ville drage fokus et helt bestemt sted hen.
Én af de to sigtede brødre har nemlig et hagekors tatoveret på benet, ligesom han på sin Facebook-profil havde delt flere billeder, der gav indtryk af et særdeles kritisk syn på udlændinge.
Dertil kom, at ofret har en mor fra Tanzania, og at han under overfaldet fik placeret et knæ på halsen, hvilket for mange gav associationer til den voldsomme anholdelse af afroamerikaneren George Floyd, der ligeledes blev holdt nede med et knæ på halsen, og som deraf døde i politiets varetægt.
Detaljerne gav liv til en mindre bevægelse på de sociale medier, der i dagene efter især rejste sig med to kritiske budskaber.
1. Drabet var en racistisk motiveret forbrydelse.
2. Det er en skændsel, at de danske medier ikke konkluderer dette.
Problemet var dog, at B.T. – og flere andre medier – allerede var bevidst om, at den bornholmske anklager arbejdede ud fra et andet motiv, og at man med udgangspunkt i den journalistiske etik ikke kunne drage en sådan konklusion, før det danske retssystem havde haft sagen i deres hænder.
Men den massive kritik overrasker ikke Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, og som i øvrigt forsker i misinformation på de sociale medier.
»Jeg har ikke fulgt sagen i detaljer, men overordnet set er det er jo et eksempel på, hvordan en folkedomstol lynhurtigt deler en masse information og kan komme til at lave forhastede konklusioner,« siger forskeren og tilføjer:
»Det er meget farligt, for man skal være sikker på, at alt evidens bliver fremlagt. Det er derfor, at vi har et retssystem, og når folk eksempelvis skriver, at der er tale om et racistisk motiveret drab to dage efter hændelsen, så er det klart, at al evidensen næppe er tilgængelig.«
Og onsdag i denne uge kom der netop mere evidens på bordet i Retten på Bornholm, da det kom frem, at den yngste af de sigtede brødre til politiet har fortalt, at det 28-årige offer ifølge brødrenes mor havde været seksuelt grænseoverskridende over for hende – og i et tilfælde havde voldtaget hende.
Derfor ville de – har den sigtede fortalt – give ham en lærestreg, så de inviterede ham ud til en øl i Nordskoven på Bornholm, hvor de altså endte med at tage livet af ham.
I samme ombæring afviste han pure, at drabet havde noget som helst med den 28-åriges etniske baggrund at gøre.
Forklaringen fra den sigtede er ikke ensbetydende med, at drabet ikke kan have været racemotiveret, men Vincent F. Hendricks anbefaler alligevel, at man tænker sig en ekstra gang om, før man kaster om sig med konklusioner på de sociale medier.
»Jeg vil ikke spekulere i folks motiver, men hvis personerne på de sociale medier i det her tilfælde ønsker, at der skal være retssikkerhed, så vil det være en god idé at skrue ned for hastigheden og retorikken. En retssag tager tid, og når resultatet kommer, kan man jo skrive alt det, man vil,« siger forskeren.
Og det er ikke kun af hensyn til de implicerede i sagen.
»Misinformation er et kæmpe, systematisk problem af dimensioner, som kan undergrave retsstaten og demokratiet,« understreger Vincent F. Hendricks.
