I årevis har Dorte Hansen haft én altoverskyggende drøm. At blive mor.
For at indfri den var hun nødt til at rejse til Cypern.
For lidt over to år siden fik hun på en fertilitetsklinik befrugtet seks æg. To blev lagt op i hendes livmoder. Fire blev frosset ned – til senere brug. Men nu er æggene forsvundet, og Dorte Hansen er ulykkelig:
»De er jo Ellas søskende. Det er frustrerende, at jeg ikke kan få nogen klare svar på, hvad der er sket med dem.«
I bedste fald er der sket en fejl af den slags, der bare ikke må ske. I værste fald er hun blevet snydt og bedraget.
Men før vi når så langt, er det nødvendigt at forstå, hvor magtfuld drømmen om at få børn kan være.
Dorte Hansen har altid taget for givet, at hun skulle have børn.
»Jeg følte mig som mor, længe inden jeg fik Ella.«
Hun havde forestillet sig, at det ville ske på traditionel vis, hvor kvinde møder mand, de bliver forelskede, og resultatet er – ønskebarnet.
Men da Dorte Hansen som 38-årig stadig var single, foreslog en veninde, at hun fik testet sin fertilitet. Resultatet var positivt – hendes alder taget i betragtning. Alligevel var det sidste, lægen sagde: 'Du skal nok ikke vente mere end et halvt år, før du går i gang.’
Så hun gik hjem og oprettede en profil på et datingsite. Men efter et par matches måtte hun erkende, at det var 'enormt bøvlet at date med dét formål at få et barn'. Hun mødte et par mænd, der havde børn, men som ikke ville have flere.
»Hurtigt måtte jeg beslutte, at vi så ikke skulle ses mere. Det var mærkeligt – og svært – når det egentligt var god kemi og lækre mænd.«
Den stramme deadline havde flyttet hendes dating-fokus fra 'projekt kærlighed' til 'projekt barn'.
»Jeg prøvede at forestille mig, hvordan min fremtid ville se ud med børn – og uden børn. Livet uden var meget diffust for mig, så jeg blev nødt til at gå efter den fremtid, der hed 'med børn'.«
Selvom det betød, at hun ville blive solomor.
Lige inden sin 39-års fødselsdag bad hun sin læge om at komme i et fertilitetsforløb. I Danmark kan man få tre-ni gratis fertilitetsbehandlinger, indtil man fylder 40 år.
I de kommende måneder nåede hun seks gange at blive insemineret med donorsæd på Rigshospitalets fertilitetsklinik. Fem gange uden hormoner og én gang, hvor kroppen blev hjulpet på vej med hormoner. Alle seks forsøg endte med en negativ graviditetstest.
Som en sidste chance, inden aldersgrænsen satte en stopper for de gratis forsøg, fik hun tilbudt en IVF-behandling, hvor æg høstet fra æggestokkene blev befrugtet i et laboratorium og derefter sat op i livmoderen.
Miraklet skete. Dorte Hansen blev gravid, og lykken ventede – troede hun. Men kort efter sin 40-års fødselsdag var hun frivillig på årets Roskilde Festival.
'Jeg passede mit arbejde, da blodet kom. Smalltalkede. Smilede. Og flygtede så, så hurtigt jeg kunne. Lod veninder og koncerter passe sig selv. Det eneste, jeg kunne tænke på, var at komme hjem, hvor der ikke var andre mennesker at forholde mig til. Hjem, hvor der kun var mig og barnet, der aldrig ville blive til en baby,' skrev hun efterfølgende på sin blog.
Lægen på Rigshospitalet anbefalede hende at fortsætte med IVF-behandlinger. Nu vidste hun jo, at hun kunne blive gravid. Men fra nu af var det for egen regning. Så hun betalte.
Hos to forskellige fertilitetsklinikker investerede hun igen og igen i hormoner, medicin, behandlinger og forsøg. Og indkasserede – skuffelser.
Hver eneste af de næste syv behandlinger, der alle krævede ægmodning, ægudtagning, befrugtning i et laboratorium og ægoplægning i en hormonstimuleret livmoder, endte med en ensom streg på graviditetstesten – aldrig to.
»Jeg var psykisk tyndslidt,« siger hun om tiden omkring 2017, hvor hun besluttede, at 'noget andet' måtte ske.
Hun havde brugt 130.000 kr. på projekt barn, da hendes fertilitetslæge satte ord på, hvad 'noget andet' kunne være.
Som single var hun nødt til at bruge donorsæd, men lægen foreslog hende, at det også var tid til at prøve med donoræg. Dermed ville hun ikke blive genetisk ophav til sit kommende barn. Hun ville blive rugemor – for sig selv. Det var en stor beslutning.
Hun brugte måneder på at overveje for og imod, nærstuderede forskning og – i særdeleshed – resultater ved brug af donoræg og mødtes med andre kvinder, der havde fået barn ad den vej.
Dorte Hansen besluttede at sige ja tak til at købe endnu et lod, men denne gang i den internationale baby-tombola. I 2017 var det ikke lovligt at benytte sig af dobbeltdonation herhjemme, så Dorte Hansen måtte til udlandet.
LÆS MED I AFTEN, HVOR DU FÅR NÆSTE KAPITEL I 'JAGTEN PÅ DORTES ÆG'
