På et bryllupsbillede, der er taget for 32 år siden, fornemmer man glæden i øjnene på Allan og Dorde Rosenhøj.

I dag er gnisten borte hos dem begge.

Parret taler om at gå hver til sit. For modgang har der alligevel været lidt for meget af i de seneste år. Sygdom fylder det hele, som Dorde selv formulerer det.

Den 53-årige kvinde føler sig som 'fanget i et bur' på gården i Gedser på Falster, hvor parret bor.

Dorde og Allan Rosenhøj har været sammen i over 30 år. Sammen har de to børn. Foto: Privat.
Dorde og Allan Rosenhøj har været sammen i over 30 år. Sammen har de to børn. Foto: Privat.
Vis mere

Hun har fået amputeret begge ben og kan derfor ikke gå.

I august 2019 fik hun bevilget nogle testproteser fra Guldborgsund Kommune. Men de er så usikre at have på, at hun flere gange er faldet.

Selv egen læge fraråder hende at bruge testproteserne, der giver gnavesår og smerter helt ind i knoglerne.

»Jeg har været vant til at klare det hele selv. Men nu er det min mand, der skal gøre det hele,« siger Dorde Rosenhøj, der har arbejdet som sygeplejerske og sammen med sin mand har to børn på 25 og 30 år.

Allan Rosenhøj må hjælpe sin kone med alt og har måttet opgive sit arbejde for hendes skyld. Parret ønsker ikke at få hjemmehjælp. Foto: Jens Nørgaard/Byrd.
Allan Rosenhøj må hjælpe sin kone med alt og har måttet opgive sit arbejde for hendes skyld. Parret ønsker ikke at få hjemmehjælp. Foto: Jens Nørgaard/Byrd.
Vis mere

Det piner manden at se sin livsledsagerske have mistet livsglæden og ikke kunne falde i søvn om natten af bare smerter.

»Hun er ikke længere sig selv,« siger Allan Rosenhøj, der efterhånden føler sig som handicaphjælper mere end ægtefælle.

Dordes ben er blevet amputeret pga. følgevirkninger til type 1-diabetes. Det første blev sat af i 2016 uden problemer. Protesen, hun fik efterfølgende, fungerede fint. Men halvandet år efter, da venstre ben også måtte fjernes, gik det hele skævt.

Testproteserne kunne ikke sidde fast pga. varierende grad af væske i kroppen på grund af diabetes-sygdommen, der også har påvirket nyrerne.

Dorte tager 35 forskellige piller dagligt for at holde livet ud. Foto: Jens Nørgaard/Byrd.
Dorte tager 35 forskellige piller dagligt for at holde livet ud. Foto: Jens Nørgaard/Byrd.
Vis mere

Efter at have talt med andre mennesker i samme situation forsøgte Dorde på egen hånd at få nogle proteser, som bedre kunne tilpasse sig benene.

Den slags proteser kunne hun få i København.

Disse nyere benproteser kan man koble vakuum-protesefødder på, og dermed sikres ifølge fagfolk bedre bevægelighed.

Dorde mener ikke, det ville give mening at tage imod de endelige benproteser fra kommunen, hvor der kun kan kobles kulfiberfødder på.

Den nye protese var guld værd for Dorte:

»Jeg blev simpelthen så glad. Jeg kunne komme ud igen og var ikke afhængig af mine børn eller Allan. Jeg kunne selv gå en tur i byen, Allan kunne gå på jagt og passe sit arbejde uden at være bekymret for, om jeg faldt,« siger hun.

Fodprotesen med vakuum tilpassede sig væskebalancen i Dordes ben, og derfor stod hun altså bedre fast med disse end dem, hun i første omgang havde fået af kommunen.

Men lykken varede kort. For efter halvanden måned skulle testproteserne med vakuum afleveres tilbage.

Guldborgsund Kommune har ikke ønsket at betale de nye proteser, der kortvarigt gav livsglæden tilbage. De koster 169.000 kr. Penge, som parret ikke selv kan betale.

Allan og Dorde Rosenhøj orker næsten ikke at klage over afgørelsen fra kommunen til Ankestyrelsen, men har alligevel besluttet at gøre det, efter flere har opfordret dem til det.

»Retfærdigheden bør ske fyldest. Sådan har min holdning været gennem hele livet. Selvfølgelig skal kommunen tænke på økonomien i det, men jeg føler, de glemmer det, der hedder livskvalitet for det enkelte menneske,« siger den tidligere politimand.

Parret undrer sig desuden over, at kommunen hellere vil bevillige penge til at lave rampe, lift, ombygge badeværelse, tilbyde hjemmehjælp, genoptræning mv., så Dorte kan komme rundt i huset, end de vil betale for en protese. Det vil formentlig komme til at koste det samme eller endda mere, vurderer parret.

Dorde Rosenhøj har ikke meget livskvalitet tilbage, efter hun har fået amputeret begge sine ben og ikke kan bruge de proteser, hun har fået tildelt af kommunen. Foto: Jens Nørgaard/Byrd.
Dorde Rosenhøj har ikke meget livskvalitet tilbage, efter hun har fået amputeret begge sine ben og ikke kan bruge de proteser, hun har fået tildelt af kommunen. Foto: Jens Nørgaard/Byrd.
Vis mere

Guldborgsund Kommune forklarer til B.T., at de kunne have ønsket sig et andet forløb i den givne sag, hvor der havde været mulighed for at afprøve, om den i første omgang bevilligede protese var egnet til Dordes behov.

»Hvis vi finder ud af, at benprotesen ikke er optimal for borgeren, så vil vi naturligvis kigge på, hvordan vi så kan kompensere for borgerens funktionsnedsættelse, men det har vi endnu ikke haft mulighed for i den konkrete sag,« siger direktør for social, sundhed og omsorg Allan Ruders.

Han henviser til, at benprotesen aldrig nåede at blive færdiglavet, før Dorte skiftede bandagist og her fik anbefalet en ny type protese, der kunne tilpasses hendes situation.

»Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan benprotesen vil fungere for borgeren, hvis hun fik den individuelt tilrettet. Den bevilligede protese er ikke lægefagligt vurderet, da det kun er en testprotese, og vi kan således ikke vurdere, om en ny protese med vakuum er den rette protese i den konkrete sag,« siger han.

Efter B.T. har kontaktet kommunen, vil de nu forsøge at genoptage dialogen med Dorde.