Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Danske Bank bliver sagsøgt af aktionær i USA
Danske Bank og fire tidligere topchefer er blevet sagsøgt af en amerikansk aktionær, der anklager banken for bedrageri. Det sker som følge af svindlen, der fandt sted i bankens afdeling i Estland, skriver Reuters. Søgsmålet nævner blandt andre tidligere topchef Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen.
Læs mere her

Danske Bank bliver sagsøgt i USA. (Arkivfoto)
Danske Bank bliver sagsøgt i USA. (Arkivfoto) Foto: Jacob Gronholt-Pedersen
Vis mere


Dommer afviser søgsmål mod Harvey Weinstein om sexchikane
En dommer i Los Angeles har afvist et søgsmål mod filmproducenten Harvey Weinstein om seksuel chikane. Det skriver Reuters natten til torsdag dansk tid. Anklagen var fremsat af skuespillerinden Ashley Judd. Hun var en af de første kvinder til at beskylde Weinstein for upassende opførsel.
Læs mere her
Ashley Judd var en af de første kvinder til at beskylde Weinstein for upassende opførsel. (Arkivfoto)
Ashley Judd var en af de første kvinder til at beskylde Weinstein for upassende opførsel. (Arkivfoto) Foto: FREDERICK M. BROWN, YANN COATSAL
Vis mere

Oppositionsleder vinder første frie valg i DRCongo
Valgkommissionen i DRCongo erklærer oppositionskandidaten Felix Tshisekedi som vinder af det første demokratiske valg i det afrikanske land. Dermed er der udsigt til den første demokratiske magtoverdragelse i DRCongo siden landets selvstændighed fra Belgien i 1960.
Læs mere her

Felix Tshisekedi, der her ses afgive sin stemme ved præsidentvalget 30. december, har ifølge valgmyndighederne vundet valget i DRCongo.
Felix Tshisekedi, der her ses afgive sin stemme ved præsidentvalget 30. december, har ifølge valgmyndighederne vundet valget i DRCongo. Foto: OLIVIA ACLAND
Vis mere

DSB tilbyder tætte efterladte pengesum efter togulykke
En økonomisk håndsrækning, blomster og krisepsykologbistand. Det er blandt de elementer, som DSB vil tilbyde nogle af de berørte passagerer eller pårørende til de omkomne personer i en togulykke 2. januar. Det fremgår af et notat, skriver DR.
Læs mere her

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Politikere vil stoppe skattefinte for dyre firmabiler
Flere af Folketingets skatteordførere varsler et opgør med reglerne for beskatning af firmabiler, skriver Jyllands-Posten. Ifølge avisen kører 'flere tusinde nye firmabiler rundt med solide skatterabatter'.
Læs mere her

Skatteminister Karsten Lauritzen (V). (Arkivfoto)
Skatteminister Karsten Lauritzen (V). (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Trump udvandrer og kalder møde om budgetkrise spild af tid
USA's præsident, Donald Trump, udvandrede onsdag fra et møde med topdemokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer. På mødet skulle parterne forsøge at blive enige om en løsning på den fastkørte budgetkrise. Præsidenten kalder på Twitter mødet for 'spild af tid'. Læs mere her

Fagforbund vil beskytte borgere mod techgiganter
Djøf har nedsat en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan EU, Folketinget og kommunerne kan inddæmme techgiganternes magt og styrke borgernes retssikkerhed, skriver Politiken. Formand Stine Bosse varsler på forhånd anbefalinger til ny lovgivning.
Læs mere her

Kina melder om fremskridt i handelssamtaler med USA
Fundamentet til at finde en løsning på handelsstriden mellem Kina og USA er lagt, oplyser Kinas handelsministerium. Parterne 'havde omfattende, dybe og detaljerede udvekslinger om handel', hedder det.
Læs mere her