Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Domkirken Vor Frue Kirke i København anmelder en ansat, der er fritaget for tjeneste, til politiet på baggrund af anklager rejst i Berlingske om overgreb i 1990erne.

Det oplyser domkirken i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet på et menighedsrådsmøde onsdag aften.

Her deltog 13 ud af rådets 15 medlemmer. De besluttede blandt andet at indlede en personalesag mod den pågældende medarbejder.

Kirken, der er Københavns Domkirke, vil desuden intensivere sit arbejde med en handleplan mod seksuel chikane.

Beslutningerne er truffet, efter at Berlingske tidligere i maj har beskrevet, at en ansat i Vor Frue Kirke har beholdt sit job til trods for anklager om flere års overgreb mod et barn.

Overgrebene skulle være begået i 1990erne.

Det er ikke første gang, kirken hører om beskyldningerne mod den pågældende mand. I 2014 blev menighedsrådet advaret, skriver Berlingske, og selv om biskoppen ikke gik videre med sagen, valgte rådet dengang at politianmelde sagen,

På grund af sagens alder blev den ifølge Berlingske dog ikke taget op.

Foruden beskyldninger om overgreb på et barn er der rettet anklager mod manden for ved to lejligheder i 00erne at have udvist grænseoverskridende eller seksuelt krænkende adfærd.

Her var det to yngre mandlige ansatte, som ifølge avisen var målet for den kirkeansattes opmærksomhed.

/ritzau/