Døde i faldskærmsulykke: Soldater mindes 37-årig
Den afdøde var officer ved Panserbataljonen Jydske Dragonregiment.

Den afdøde var officer ved Panserbataljonen Jydske Dragonregiment.

En 37-årig mand døde i en faldskærmsulykke på Læsø 25. maj.
Nu mindes soldaterne fra Panserbataljonen Jydske Dragonregiment deres afdøde kollega.
I et opslag på Facebook skriver de:
'Han var en højt respekteret officer, en dygtig leder og en vellidt kollega ved hele regimentet. Gennem flere udsendelser og mange års tro tjeneste satte han et tydeligt aftryk på både sine soldater og sine kolleger.'
Den afdøde var en rutineret springer fra en faldskærmsklub i Viborg.
Anmeldelsen indløb klokken 16.58, da der blev ringet 112. Manden blev erklæret død på stedet.
I mere end 30 år har faldskærmsklubben fra Viborg, ifølge TV 2 Nord, afholdt en traditionsrig forårstur til Læsø, hvor man har grillet, hygget sig og sprunget i faldskærm. Den tragiske ulykke var den første af slagsen.
Det er ikke den eneste faldskærmsulykke, der er sket i Danmark i år.
I slutningen af april døde en 24-årig mand i en faldskærmsulykke på Fyn. Manden var fra Island.