Den store københavnske gadefestival Distortion aflyser de planlagte begivenheder i 2020.

Det oplyser Distortion på Twitter.

Festivalen i de københavnske gader skulle efter planen være foregået fra 3. til 7. juni, men det blev siden udskudt til 26.-30. august som følge af coronavirus.

Nu er det så blevet besluttet af aflyse Distortion helt, og man satser i stedet på at vende tilbage i 2021.

Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Aflysningen kommer efter, Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), på et pressemøde mandag gjorde det klart, at et forbud mod større forsamlinger blev forlænget og nu gælder til og med august måned

Det har blandt andet også medført, at både Roskilde Festival og Smukfest ligeledes har valgt at aflyse.

Distortion oplyser, at ens billet til årets Distortion vil være gyldig næste år.

'Vi håber, du vil beholde din billet til 2021. Det vil være en kæmpe opbakning til Distortion og den skov af aktører, der står bag,' skriver de.

Ønsker man i stedet at refundere sin billet, vil man efter påske få en mail fra Ticketmaster, der vil indeholde alt praktisk information.

B.T. arbejder på at få en kommentar fra Distortions chef, Thomas Fleurquin.