Nogle navne er populære gennem mange år, mens andre navne aldrig rigtig får fat i befolkningen på samme måde.
Det er tilfældet for dét drenge- og pigenavn, som har oplevet det største dyk i populariteten.
Torsdag udkom Danmarks Statistik med listen over de mest populære børnenavne i Danmark. Her topper Ida og William for andet år i træk.
Men et navn, præsten derimod ikke siger så ofte som tidligere, er Silje. 27 pladser er det navn rykket ned ad listen over de pigenavne, som flest nyfødte får.
En næsten lige så stor tilbagegang oplever drengenavnet Julius. I 2017 var det at finde på plads 79, hvor det i 2018 var røget helt ud af top 100 og lå på plads 101.
Det viser en gennemgang af top 100 over de mest populære navne fra Danmarks Statistik.
Begge navne har faktisk oplevet nedgang over flere år. Ifølge Danmarks statistiks navnebarometer blev navnet Silje ikke rigtig brugt før 2001. Derefter blev navnet mere populært, hvor det toppede i 2010, hvor 184 nyfødte piger fik navnet. Sidste år var der kun 87, der blev døbt Silje.
Julius har været igennem stort set samme tur, hvor det næsten ikke blev brugt i den danske befolkning før 2001. I 2009 oplevede det en storhedstid, hvor 178 drengebørn fik navnet. Det tal var kun 79 sidste år.
Generelt rykker navnene sig ikke meget på listerne over populære navne fra år til år, påpeger navneforsker fra Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen:
»Vi meget konservative, når det kommer til navne. Det er ikke paladsrevolutioner, jeg ser på listerne.«
Han følger nøje med i listerne hvert år, og der er særligt tre forhold, der gør sig gældende for navnes popularitet; forældreeffekten, kendiseffekten, og den internationale effekt.
Hvis vi starter ved forældreeffekten, så er der ikke tradition for, at man giver sit barn et navn, der har været populært i ens egen generation.
»Jeg har noteret mig, at et navn som Mathias er på vej ud af listen, og det er jo et navn, som toppede omkring 1995. Nu er den generation ved at få børn,« forklarer Michael Lerche Nielsen.
Det er derimod mere populært at give sit barn et navn, som var populært i ens bedsteforældre eller tipoldeforældres generation.
Derudover er der også en tydelig kendiseffekt og herunder en royal effekt. Den eksponering et navn får i medierne, kan påvirke antallet af nyfødte med det navn både i en positiv og negativ retning.
»For eksempel faldt en navn som Amalie og et navn som Liam meget hurtigere end forventet. Mens navnene Joachim og Vincent har oplevet tydelige opadgående kurver, efter prinserne fik de navne.«
Sidst men ikke mindst smitter listerne i de engelsksprogede lande også af på de danske lister. Vi vil gerne give vores børn nogle navne, som kan udtales, når de skal ud og rejse.
Selvom mange nye navne kommer til, og færre folk har de mest populære navne, tør Michael Lerche Nielsen alligevel godt spå om nogle af de navne, der fremadrettet vil blive populære:
»Det vil være nogle af de navne, som toppede listerne i 1920’erne. Det kunne for eksempel være Margrethe, Inger og Else eller Knud, Poul og Jørgen.«
»Ellers skal man se på, hvad der er populært i de engelsksprogede lande lige nu, og det er for eksempel Charlotte og Grace eller Freddy og Harry.«
