Når danskerne 1. januar vågner op, er det ikke bare et nyt kalenderår, der er startet. 

I 2026 træder en række nye love og regler i kraft. 

Og flere af dem betyder, at der er penge at spare for mange danskere. 

Chefanalytiker og privatøkonom hos Dansk Bank Louise Aggerstrøm Hansen har samlet 10 eksempler på ændringer af love og regler i 2026, der har betydninger for danskernes pengepung. 

»Der er udsigt til et mærkbart løft af danskernes privatøkonomi i 2026 via skatte- og afgiftslettelser,« siger hun. 

Se de 10 eksempler her: 

Lavere el-afgifter
Fra 1. januar sænkes el-afgiften til kun 0,8 øre pr. kWh. 

»For det brede flertal vil det mest mærkbare løft komme fra, at elafgiften stort set bliver afskaffet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer: 

»Det betyder, at vi generelt kan se frem til, at vores elregning falder med cirka 30 procent, svarende til et par hundrede kroner om måneden afhængigt af vores forbrug.« 

Den meget lave el-afgift slutter dog 1. januar 2028, hvor den lige nu står til at stige igen.

Mellemskatten indføres
1. januar træder den meget omtalte skattereform, som regeringen vedtog i maj 2024, endelig i kraft.

Helt konkret indføres en mellemskat, en topskat og en top-topskat.

»Tjener man nok til at betale topskat i dag, får man med al sandsynlighed gavn af den nye mellemskat til næste år,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Skattelettelsen er størst for folk, der tjener mellem cirka 697.000 og cirka 845.000 kroner om året. De slipper nemlig for at skulle betale topskat, men kan nøjes med den nye - og lavere - mellemskat.

Hvis man eksempelvis tjener 800.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag, vil man i 2026 skulle betale cirka 14.500 kroner mindre i skat årligt i forhold til, hvad man gør i dag. 

Farvel til kaffeafgiften og chokoladeafgiften
Når vi når frem til 1. juli, fjernes afgiften på chokolade- og sukkervarer samt kaffeafgiften.

Dermed skal der altså ikke betales andet end den normale moms på kaffe og varer med chokolade og sukker.

Ifølge Skatteministeriet vil 500 gram kaffe blive fem kroner billigere ved, at kaffeafgiften forsvinder.

Hvis vi forestiller os, at en børnefamilie hver fredag deler en stor pose Matadormix, en plade Marabou-chokolade og en pose Dumle-karameller, koster det lige nu godt 130 kroner om ugen, og uden af afgiften vil det - ifølge Louise Aggerstrøm Hansen - give en besparelse på 25 kroner om ugen.

Nulmoms på bøger
1. januar skal der ikke længere betales for moms for bøger.

Ifølge Gyldendals administrerende direktør, Hanne Salomonsen, vil det betyde, at prisen for bøger kommer til at falde med 20 procent.

Penge at spare for unge
Lønmodtagere under 18 år slipper fra 1. januar for at betale arbejdsmarkedsbidrag.

»Det skulle egentlig have været fra 2025, men det blev udskudt, så det er fra 2026,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Godt nyt til seniorer
Flere ældre vil i 2026 kunne få glæde af et ekstra fradrag, når de arbejder.

Regeringen og Det Konservative Folkeparti har både udvidet det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer fra to år til fem år før folkepensionsalderen og hævet selve fradragssatsen. 

I 2026 vil det betyde en skattelettelse på op til 7.950 kroner.

Mere gennemsigtig løn
Til næste sommer træder en ny lov om løngennemsigtighed i kraft.

Det er baseret på et EU-direktiv og har først og fremmest til formål at sikre lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder.

»Det indebærer blandt andet, at man som medarbejder får ret til at modtage oplysninger om ens individuelle lønniveau relativt til gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Grænsen for gaveafgift hæves
1. januar hæves grænsen for, hvornår der skal betale skat af en gave med 3.700 kroner.

I 2025 kunne man skattefrit give gaver for op til 76.900 kroner til et familiemedlem i din nærmeste familie. I 2026 er beløbet hævet til 80.600 kroner.

For svigerbørn går grænsen fra 26.900 kroner i 2025 til 28.200 kroner.

Lidt billigere børnehaver
Fra 1. januar vil nogen forældre også spare lidt penge, hvis deres børn går i vuggestue eller børnehave.

Ifølge finansloven for 2026, så sænkes det maksimale loft for forældrebetaling til en institutionsplads i vuggestue eller børnehave fra 25 til 21,3 procent i 2026.

»Pengene er kommet ud til kommunerne, men mange steder vil det ikke give sig udslag i lavere priser fra årets start. Det svinger fra kommune til kommune, og nogle steder vil det formentlig først være i 2027,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Nye momsregler for fitness
Og så er det slut med de gode nyheder for danskerens pengepung. I 2026 er der nemlig dårligt nyt for de mange, der træner i et fitnesscenter.

Hidtil har fitnessmedlemskaber været momsfritaget, men EU har vedtaget, at alle over 30 år skal betale fuld moms fra 1. januar.

Eksempelvis har landets største fitnesskæde, PureGym, meldt ud til deres kunder, at prisen hæves, så den svarer til den øgede moms.

Med finansloven for 2026 er der dog indført et fradrag på maksimalt 1.750 kroner for motion og musikundervisning, så det er en god idé at gemme ens kvitteringer.