Forsyningsdirektør i Aalborg Kommune Søren Gais er nu sigtet i en sag om underslæb. Det bekræfter han over for B.T.
Sagen, der handler om, at Søren Gais har brugt et kreditkort tilhørende Aalborg Vand Holding A/S til at betale for et ophold for to på Helenekilde Badehotel i Nordsjælland, blev anmeldt sidste år, og nu er efterforskningen altså gået ind i en ny fase.
»Jeg tager sigtelsen med sindsro, idet der var tale om en enkeltstående fejl, som blev rettet, da jeg blev gjort opmærksom på den. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, men afventer sagens afslutning,« forklarer Søren Gais i et skriftligt svar til B.T.
Men måske har direktøren grund til at være en smule mere bekymret, end han giver udtryk for.
Lektor og kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch peger på, at der kan være tale om mere end en fejl, som ellers er Søren Gais' egen forklaring i sagen.
»Sigtelsen tyder på, at der er forhold, som kan være kriminelle. Mente man, at det var en fejl, som direktøren siger, ville man ikke lave en sigtelse,« siger Roger Buch.
Han bakkes op af juraprofessor ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann.
»Man sigter først, når mistanken konkretiserer sig på en eller flere personer. Det er ikke i lovgivningen klart beskrevet, hvornår det sker, men det indikerer en konkretisering af mistanken og kan dannegrundlag for nye efterforskningsskridt, når man gør det,« siger Birgit Feldtmann, som udtaler sig generelt og ikke om den specifikke sag.
Overnatningen på Helenekilde Badehotel fandt sted 20. februar 2017 og kostede 2.126 kroner. Der er altså ikke tale om et voldsomt beløb. Men det bør ifølge Roger Buch ikke betyde så meget rent principielt.
»Det er klart, at omfanget betyder noget for det strafferetlige. Men i forhold til den politiske dom, så er der ikke et proportionalitetsprincip. Man kan fyre en direktør, hvis man mister tilliden. Det så vi i en sag fra Greve sidste år, hvor politiet droppede efterforskningen, men som alligevel endte med at koste kommunaldirektøren jobbet,« siger Roger Buch.
Og netop når det handler om kommunaldirektører, så mener Roger Buch, at der er grund til at have en meget høj standard for deres ordentlighed.
»Kommunerne er jo meget nidkære over for deres borgere. Det kan vi se på eksempelvis kontanthjælpsområdet, hvor kommunerne er meget nøjeregnende og overvåger borgerne, og finder man det mindste, så giver det problemer. Derfor er det også fair at forvente, at direktørerne kan holde styr på deres kreditkort,« siger Roger Buch.
Han understreger også, at det heldigvis også er tilfældet de fleste steder, og at sager som den fra Greve – eller sagen med Søren Gais – derfor hører til sjældenhederne.
»De fleste har jo styr på det, så det er absolut ikke sager, vi ser hver dag. Men det undrer mig også, at de kan opstå,« siger han.
For selvom han godt kan forstå, at man i en hurtig vending kan komme til at bytte om på to kort, der ligner hinanden, er det sværere for ham at sætte sig ind i, at man ikke beskytter sig imod muligheden for, at forvirring opstår.
»Man kan jo bare lade være med at have et kommunalt kreditkort. Jeg er også offentligt ansat, og jeg bruger altid mit eget kort til udlæg og bliver refunderet bagefter. På den måde undgår man at sætte sig selv i en uheldig situation. Og måske bliver man også mere påpasselig med, hvordan man bruger penge i arbejdssammenhænge,« siger han.
