Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Kim Koch, direktør i landbrugsorganisationen Agri Nord, blev tidligere på måneden fyret med øjeblikkelig virkning.

Nu har bestyrelsen så konstitueret en ny direktør. CFO og Økonomi- og IT-chef, Anders B. Hummelmose.

Og netop hans flair for økonomi, kan vise sig at være en rigtig god egenskab for den midlertidige mand i spidsen.

Hans forgænger, Kim Koch, blev nemlig sparket ud på grund af 'økonomiske uregelmæssigheder'.

»Vi har desværre konstateret nogle økonomiske uregelmæssigheder, og derfor har vi besluttet, at Kim Koch fratræder med omgående virkning. Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke uddybe yderligere,« forklarede bestyrelsesformand Carl Chr. Pedersen i en kortfattet pressemeddelelse 6. april.

Og han havde da heller ikke mere at sige om sagen, da B.T. torsdag fangede ham på telefonen.

Kan du sige mere om de økonomiske uregelmæssigheder, som ledte til Kim Kochs fyring?

»Jeg har ingen yderligere kommentarer til Kim Kochs fyring.«

Har de økonomiske uregelmæssigheder kostet jeres medlemmer eller kunder noget?

»Jeg har ikke yderligere kommentarer. Vi er glade for at Anders B. Hummelmose tager stafetten og kører virksomheden videre, mens vi leder efter en ny direktør.«

Blev beslutningen om fyringen taget enstemmigt i bestyrelsen?

»Jeg kan ikke sige mere om det.«

Det er uvist, hvor længe Anders B. Hummelmose skal sidde i stillingen som konstitueret direktør.

»Nu starter vi processen med at finde den rigtige mand på posten, og jeg er sikker på, vi kan være trygge ved at lade Anders B. Hummelmose sidde med tøjlerne, til vi finder den rigtige,« siger Carl Chr. Pedersen

Andre læser også