885.589.483 kroner.

Så mange penge flyttede sig i 2020 fra borgernes parkeringspenge og direkte ned i kommunekassen.

Det skriver interesseorganisationen FDM på bagkant af deres årlige parkeringsundersøgelse.

670.190.120 kroner kom fra betalingsparkering, mens 215.399.363 kroner kom fra parkeringskontrol – altså bøder.

Beløbet er for første gang, siden FDM i 2014 lavede den første undersøgelse, faldet.

Det skylde coronakrisen, hvor der var færre bilister i gadebilledet, og p-vagterne periodisk var ramt af nedlukning.

Dennis Lange udtaler, at bilisterne skal forvente, at parkeringsudgifterne fremadrettet igen vil stige. En udvikling, han ikke er begejstret for.

»Vi synes jo hellere, at kommunerne skal sørge for at etablere flere p-pladser i stedet for at indføre endnu flere restriktioner på de eksisterende pladser,« siger Dennis Lange og fortsætter:

»Restriktionerne viser jo netop, at behovet er der, og kommunerne kan passende bruge indtægterne fra parkering til for eksempel at bygge p-huse og i det hele taget gøre parkeringsforholdene bedre i stedet for værre.«

Indtægterne fra parkeringspenge dækker over alle landets kommuner.

Men der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne enkeltvis opkræver.

På førstepladsen er København. Her betalte de københavnske bilister i 2020 hele 591.100.000 kroner for betalingsparkering og parkeringsafgifter.

Det svarer til næsten 67 procent af de samlede indtægter. 66,75 for at være præcis.

Andre læser også