Der er ikke mange penge at rutte med i Dina Sommer Møllers 40 kvadratmeter lille hjem.
Men den 36-årige kontanthjælpsmodtager er glad for sin etværelses lejlighed og taknemmelig for den offentlige ydelse, hun har modtaget i de seneste ti år.
»Grundlæggende synes jeg, det er fantastisk, at man bor i et land, som stikker 9.000 kroner ud til mig,« siger hun .
Dina Sommer Møller fortæller dog også, at det kræver et nidkært budget og en struktureret planlægning at få enderne til at mødes sidst på måneden.
»Jeg har været hele mit budget igennem for at spare,« siger hun.
Dina Sommer Møller har eksempelvis ikke nogen tv-pakke og intet internetabonnement. Hun har dog 4G-netværk med i sit mobilabonnement og betaler til TV 2 Play og DR for at kunne se fjernsyn.
For bare 200 kroner årligt kan hun spille badminton.
Lejligheden i Næstved betaler hun 3.515 kroner for, og Dina Sommer Møller bor således billigt.
»Jeg har skåret ned, så det fungerer. Det er ikke sådan, at jeg mangler noget, men der er heller ikke noget luksus,« siger hun. Se hele budgettet i faktaboksen.
I fremtiden kan der måske blive lidt flere penge at leve for. Det bliver umiddelbart tilfældet for Dina Sommer Møller, hvis politikerne på Christiansborg følger nye anbefalinger til et helt nyt kontanthjælpssystem.
De anbefalinger landede i sidste uge, da Ydelseskommissionen afleverede sin rapport, der har været undervejs, siden regeringen søsatte kommissionen i 2019.
Forslagene skaber en 'rimelig og mere ensartet levestandard', lyder det. Det vil komme Dina Sommer Møller, der er enlig uden børn, til gavn.
Det skyldes, at der lægges op til et opgør med, at 'enlige uden børn generelt har en disponibel indkomst, som er lavere end indkomsten blandt andre familietyper, som modtager den samme ydelse', står der i rapporten.
Dina Sommer Møller kender til myterne om, hvor meget eller hvor lidt kontanthjælpsmodtagere får fra det offentlige. Derfor fremlægger hun sit budget og sin disponible indkomst – de penge, der er tilbage efter skat, og som skal gå til alle faste udgifter og forbrug.
Den 36-årige har været på kontanthjælp, siden hun i 2010 for anden gang blev langtidssygemeldt. Den dengang 25-årige sosu-assistent blev ramt af depression og er siden diagnosticeret med 'ængstelig evasiv personlighedsstruktur'.
Det er en personlighedsforstyrrelse, der blandt andet medfører en 'tendens til at undgå forskellige aktiviteter på grund af ængstelse for mulige farer eller risikomomenter ved selv helt dagligdags forhold', ifølge Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital.
Derfor kan Dina Sommer Møller ikke varetage et normalt arbejde, og derfor er hun også fritaget for 225-timers reglen. Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder. Ellers kan kontanthjælpen blive nedsat.
Dina Sommer Møller modtager månedligt 8.669 kroner i kontanthjælp efter skat. Hertil kommer boligstøtte og særlig støtte.
I alt får hun 9.222,21 kroner overført til sin konto hver måned.
»Der er ikke til meget. Det gør eksempelvis noget ved mit budget, at jeg indimellem kan spise hos nogle venner,« siger hun og fortæller, at hendes madbudget ligger på 350 kroner om ugen.
Ifølge Ydelseskommissionens beregninger vil enlige uden børn som Dina Sommer Møller – afhængig af størrelsen på boligstøtten – fremover have 10.000 kroner i disponibel indkomst.
Der bliver altså lidt mere luft i budgettet. Men Dina Sommer Møller forventer, at pengene mest af alt vil lette de hyppige bidrag fra hendes forældre.
»At jeg som 36-årig er økonomisk afhængig af mine forældre, er jo ikke okay,« siger hun.
Den 36-årige får penge til nye sandaler og vintertøj, og hun har eksempelvis for nylig fået 1.000 kroner til en campingferie samt penge til to nye dæk til sin knallert.
Er du kontanthjælpsmodtager og står til at få mindre udbetalt som følge af Ydelseskommissionens forslag – er du eksempelvis ung med en psykisk lidelse? – så hører vi gerne fra dig. Skriv til journalist Christian Hansen på chha@bt.dk
»Hvis jeg får flere penge, vil det gøre mig mindre afhængig af mine forældre. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg bare vil få 800 kroner, som jeg kan knalde af på sjove ting. Pengene vil gøre, at mine forældre kommer til at betale mindre,« siger hun.
Føler du, at du burde få mere, så dit liv kunne være anderledes, eller er du tilfreds med det, samfundet giver dig?
»Jeg ville være på røven, hvis jeg ikke havde mine forældre. Så på den måde er det et minimumsbeløb, men jeg synes heller ikke, at jeg har et dårligt liv.«
Hvad er den største barriere for, at du får et arbejde, så du i stedet for at få penge fra samfundet bidrager til samfundet?
»Det er mine psykiske udfordringer. Bare det at kunne tage vare på mig selv – at komme i bad eller gøre rent – kan være større dagsprojekter. Hvis jeg skulle have et fuldtidsarbejde, ville jeg knække halsen på det,« siger hun.
Dina Sommer Møller håber på at blive godkendt til fleksjob, så hun kan arbejde omkring otte timer om ugen.
Hun savner at arbejde, og det ville øge selvværdet, fortæller hun.
»Det gør noget ved ens selvbillede at kunne fortælle, at man laver noget. Det giver en følelse af at lave noget, der giver mening,« siger Dina Sommer Møller.
