Der var lagt op til en hyggelig fridag med svømning på programmet, da Diana og hendes mand besøgte Arrild Svømmehal i Sønderjylland.

Men den blev alt andet end hyggelig. På grund af sin badedragt blev Diana nemlig bedt om at forlade svømmehallen.

»Jeg har været ked af, at jeg blev behandlet på den måde. Det havde jeg ikke regnet med, og jeg er stadig chokeret,« fortæller 33-årige Diana Igrisan fra Rødding, der første gang fortalte om sin oplevelse til JydskeVestkysten.

Den følelse har hun siddet med, siden hun 22. marts besøgte Arrild Svømmehal.

»Da jeg går fra omklædningsrummet og ind i svømmehallen, kommer dn ansat, som havde solgt mig billetterne, hen til mig. Hun siger, at jeg skal have badetøj på, og jeg forklarer, at jeg har badedragt på,« husker Diana, der kommer fra Rumænien, men har boet i Danmark i 12 år.

Den melding godtager receptionisten, og Diana hopper i bassinet. Men det bliver en kort fornøjelse i vandet.

I vandbassinet sidder nemlig to kvinder, som vælger at gå op af vandet, idet Diana kommer. De går hen til livredderen.

»Og så kommer livredderen hen til mig og siger, at 'vi i Danmark ikke bruger den slags tøj' og at 'du skal have badetøj på'.«

Men badetøj er ikke, ifølge Diana, det eneste, om livredderen fokuserer på.

»Han begynder at tale om min kultur. Han siger, at 'der, hvor du kommer fra og i din kultur, der ved jeg ikke, hvad I gør, men her i Danmark skal du følge reglerne'. Han taler altså om kultur i stedet for badetøj,« fastslår hun.

Og selvom Diana forsøger at forklare, at hun har badetøj på, en burkini, et sæt bestående af en T-shirt-kjole og et par bukser til under knæet i badetøjsstof, bliver hun bortvist fra svømmehallen.

Diana havde en burkini, et sæt bestående af en T-shirt-kjole og et par bukser til under knæet i badetøjsstof, da hun var i svømmehallen.
Diana havde en burkini, et sæt bestående af en T-shirt-kjole og et par bukser til under knæet i badetøjsstof, da hun var i svømmehallen.
Vis mere

»Jeg spørger ham, om han er klar over, hvad han gør. Det gør jeg faktisk tre gange. Men han lytter ikke og siger bare, at jeg må klage til kommunen,« fortæller Diana.

I forhallen på vej ud møder hun svømmehallens leder, som er blevet involveret i sagen, mens Diana lyttede til opfordringen om at ringe til kommunen.

Lederen vil gerne se Dianas badedragt.

»Det er så ydmygende at stå og tage mit våde badetøj op af tasken. Jeg føler mig så nedværdiget,« fortæller hun.

Dianas burkini bliver undersøgt og googlet, og derefter lyder meldingen, at dragten er godkendt.

»Jeg får en undskyldning og pengene tilbage,« siger Diana, der dog tror, at hele situationen ikke handlede om badetøj, men derimod om hendes kultur.

»Man skal ikke begynde at tale om religion eller kultur i en svømmehal. Badetøj og svømmehal har intet med det at gøre. Situationen skulle bare have handlet om badedragten, så havde jeg taget den, som det er. Men når det begynder at handle om, at jeg ikke kommer fra Danmark, er det ikke okay,« lyder det fra Diana.

B.T. har kontaktet halinspektør Erik Jensen, men han ønsker ikke at udtale sig.

Til JydskeVestkysten udtaler han dog, at han mener, at situationen bunder i en misforståelse mellem Diana og livredderen:

»Livredderen er ked af, at han gik hen og prøvede at forklare hende, hvorfor vores lokale reagerer, som de gør. Allerede der misforstår hun nok sproget fra ham. Han prøver bare på at forklare, at den kultur, vi har i Danmark, er, at vi vasker os og har det rigtige badetøj på. Men der misforstår hun, og hun tror, at han vil begynde at svine hendes kultur til. Men han prøver bare at forklare, hvorfor der er nogle, der reagerer på den,« siger halinspektøren til JydskeVestkysten.