Skatteministeriet har ikke haft nogen køn rolle i sagen om arvinger, der indtil nu har været afskåret fra at få tilbagebetalt den alt for høje ejendomsskat, som skattevæsenet uberettiget har opkrævet fra deres afdøde.
Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, efter B.T. den seneste måned har afdækket sagen.
»Det har været noget af en slingrekurs. Men det er trods alt bedre at slingre frem til det rette sted end at følge en lige linje og lande det forkerte sted,« siger han som reaktion på, at Skatteministeriet nu er nået frem til, arvingerne godt kan få deres penge alligevel.
Og det er ikke småpenge. Gennemsnitligt er der tale om 18.000 kroner, og i udkantskommuner som Odsherred er beløbet godt og vel 30.000 kroner.
Tilbage i efteråret 2016 fastslog Skatteministeriet ellers i et notat til forligspartierne bag ejendomsvurderingsloven, at det ikke var 'praktisk muligt' for skattevæsenet at tilbagebetale pengene til arvingerne.
Desuden ville det blive dyrt for arvingerne selv at få pengene ud, lød det dengang fra Skatteministeriet. På den baggrund anbefalede Skatteministeriet, at der ikke skulle ske tilbagebetaling til arvinger i afsluttede dødsboer.
Og på ministeriets anbefaling stemte et bredt politisk flertal – alle partier undtagen Enhedslisten – det igennem som en ændring af ejendomsvurderingsloven i foråret 2017.
Men efter B.T. har sat fokus på sagen, kan Skatteministeriet nu pludselig godt hjælpe arvingerne alligevel.
B.T. har blandt andet afdækket, at det ikke er dyrt, men stort set omkostningsfrit for arvinger i simple dødsboer, hvor børn arver deres afdøde forældres bolig, at få pengene ud.
Samtidig har B.T. dokumenteret, at skifteretterne reelt har været afskåret fra at hjælpe arvingerne med at få deres penge, da skifteretterne under den gældende lovgivning ikke vil få de nødvendige oplysninger fra skattevæsenet.
»Det har ikke været en køn proces. Jeg ved ikke, om Skatteministeriet har prøvet at bilde os ind, at det var meget bøvlet at få pengene ud til arvingerne. Men nu kan man så godt finde en praktisk løsning, efter B.T. gik ind i sagen,« siger Dennis Flydtkjær.
»Men måske er man bare blevet klogere i Skatteministeriet – det kan man jo ikke vide.«
Under et møde i forligskredsen 29. september fremlagde Skatteministeriet nemlig i et nyt notat to mulige løsninger:
For det første vil det faktisk være praktisk muligt for Skatteforvaltningen at oplyse 'arvingerne om størrelsen på en evt. kompensation', og arvingerne kan herefter anmode skifteretten om at genoptage dødsboet, hvorefter skifteretten kan fordele pengene til arvingerne.
For det andet peger Skatteministeriet i notatet på en mere enkel løsning:
'Det vil være mere enkelt for arvingerne, hvis udbetalingen af kompensation kan ske uden genoptagelse af dødsboet via skifteretten. Det undersøges derfor, om der kan etableres en mere smidig løsning for arvingerne, herunder om der kan ske tilbagebetaling direkte til arvingerne.'
»Vi foretrækker helt afgjort den sidste løsning, hvor pengene bliver udbetalt automatisk til arvingerne. Den anden løsning, hvor skifteretterne skal genoptage dødsboet, vil kunne lægge et stort pres på landets skifteretter, som i så fald vil skulle genoptage en stor mængde dødsboer,« siger Dennis Flydtkjær.
»Men det vigtigste er, at pengene nu kommer ud til arvingerne på den ene eller anden måde. Det er kun rimeligt, når de, der er døde, ikke nåede at få dem.«
Skatteministeriet skriver i notatet, at det nu skal afklares, om de to beskrevne løsninger kræver en lovændring, og at lovgivningen i så fald vil skulle ændres senest i foråret 2021.
De nye ejendomsvurderinger, som kommer til at danne grundlag for tilbagebetalingen, ventes nemlig at ligge klar i sommeren 2021.
