Pibler skægkræ frem alle vegne derhjemme?

Så er du langt fra den eneste med lige dét problem.

»Får jeg ti henvendelser på en dag, omhandler ni af dem skægkræ,« siger Martin Kjær, skadedyrsbekæmper i MK Skadedyr.

De små skadedyr udgør en stigende plage i de danske hjem. Og lige er efterspørgslen på hjælp ekstraordinær stor.

Skægkræ ligner til forveksling sølvfisk, men de er større og sværere at komme af med.

Heldigvis har Martin Kjær et meget konkret råd til, hvordan du undgår at få dem indenfor husets fire vægge.

Ifølge ham kommer skægkræ nemlig især fra papkasser. Og med online shopping under corona, er de jo unægteligt blevet flere i mange danske hjem.

Noget Martin Kjær er sikker på, er en del af forklaringen i det store 'skægkræ-boom':

»Hvis man køber noget, der er pakket i emballage af pap, er det vigtigt, ikke at tage papkassen med indenfor,« siger han.

»Bølgepap for eksempel er et ideelt miljø for skægkræ og andre insekter. Så derfor: Hyppig rengøring og ingen papkasser.«

Skægkræ.
Skægkræ.
Vis mere

I stedet bør man åbne pakken udenfor, tage varerne ud og med ind og efterlade kassen.

Er du i tvivl om du har skægkræ, er der flere ting du skal holde øje med.

»Kravler de rundt på væggen, så er det helt sikkert skægkræ. Sølvfisk kan ikke kravle på væggen,« siger Martin Kjær.

»Og vil man tjekke, om de er der, kan man sætte en limfælde frem. De løser ikke problemet, men de kan gøre opmærksom på det.«

Men hvad gør man så, hvis de små kryb allerede har fundet vej til hjemmet.

»Det er desværre utrolig svært at komme af med skægkræ. Skal man problemet til livs, er man nødt til at få en skadedyrsbekæmper ud,« siger han.

»Og så er det en god idé at holde temperaturen i hjemmet under 20 grader, da det forringer deres levevilkår.«

Skægkræ kan leve mange år. Og så lægger de cirka 150 æg om året.

Derfor er det ifølge ham vigtigt at træde til så snart man opdager, at man har besøg.

»Min erfaring er, at ædegift er det eneste, der rigtig virker. På den måde får man skægkræene til at spise giften og når de dør, vil andre skægkræ spise de døde og på den måde, rammer man flest muligt,« siger han:

»Man kan også behandle med sprøjtegift – pesticider – men her skaber man 'ubehag' hos dem, der kan resultere i, at de går i hi og kommer tilbage igen, eller måske rykker ind hos naboen i stedet.«

Kenneth Halberg, forskningslektor i celle- og neuroendokrinologi, fastslår overfor B.T., at skægkræ ikke er farlige.

Til gengæld kan de være irriterende og ødelæggende for indbo, da de tilsyneladende stort set spiser alt. Hans bedste råd er klart: gør rent.

»Vil man problemet til livs, er der to ting at gøre: man kan ændre temperaturen eller fjerne deres fødekilder. Derfor er mit bedste råd, at man løbende gør grundigt rent,« siger han:

»Et andet råd er at spraye dem med sæbevand. Det dræber dem ikke med det samme, men det gør det sværere for dem at ånde.«

Generelt er Kenneth Halberg ikke glad for sprøjtegift og kemikalier, når insekter som skægkræ skal bekæmpes.

Kan man ikke klare problemet med sæbevand, er ædegift dog klart at foretrække over sprøjtegift.

»Helt grundlæggende skal man tænke på, at hvis noget er effektivt til at slå ihjel, så udgør det også en sundhedsrisiko for dig og andre, der opholder sig i dit hjem,« siger han:

»Samtidig risikerer man at gøre problemet værre med insektgift, da de er tilpasningsdygtige og kan udvikle resistens.«

Andre læser også