Døde sild i massevis.

Det er, hvad man kan opleve flere steder langs Vestkysten.

Det skriver Nordjyske.

Meldingerne om de mange døde sild kommer blandt andet fra Løkken, Kærsgaard og Nørlev.

Der findes dog en ret naturlig og god forklaring på de mange døde sild, fortæller Kristina Skands Ydesen, der er biolog på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, til Nordjyske.

»Det er sæson for yngel, og det foregår kystnært – sildene bliver jaget af rovfisk som makrel og hornfisk, og så risikerer de at blive skyllet op på stranden, hvor de dør.«

Der har igennem flere år været meldinger om døde sild på strandene. Og hvis der er ekstra mange døde sild i år, så er det måske bare, fordi det er et godt år for ynglen.

Skulle man finde sild, der stadig lever på stranden, så kan man passende tag dem med hjem og stege, tilføjer Kristina Skands Ydesen til avisen.