Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Klokken 13.00 i dag offentliggøres Minkkommissionens rapport.

En potentiel bombe under Mette Frederiksen, som i et ‘worst case’-scenario for regeringen kan føre til dens fald og en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

I et ‘best case’-scenario slipper hun med en næse.

Sådan lyder vurderingen fra Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

»Mette Frederiksens rolle er sagens helt store spørgsmål,« siger han.

Jørgen Albæk Jensen fortæller, at udfaldet dels afhænger af, hvad kommissionen når frem til og dels den præcise ordlyd i formuleringerne i rapporten.

Statsretligt set er det ressortministeren, der har ansvaret for den ulovlige ordre med at aflive alle mink. I det her tilfælde er det tidligere fødevareminister Mogens Jensen, der allerede er ofret og sat på hjul og stejle.

Men det betyder ikke, at Mette Frederiksen kan frasige sig et ministeransvar i sagen, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

Hun sad nemlig som mødeleder på det – for minkavlerne – skæbnesvangre møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg 3. november 2020, hvor det blev besluttet, at alle mink skulle slås ihjel.

Mette Frederiksen risikerer en rigsretssag i kølvandet på Minkkommissionens rapport torsdag.
Mette Frederiksen risikerer en rigsretssag i kølvandet på Minkkommissionens rapport torsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Derfor kan der godt følge et ansvar for Mette Frederiksen ifølge ministeransvarlighedsloven, fordi hun var med til at træffe beslutningen,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Brud på ministeransvarlighedsloven kan føre til en rigsretssag, hvis et flertal i Folketinget beslutter sig for det.

Så er spørgsmålet: Vidste Mette Frederiksen, at det var ulovligt at slå alle mink ihjel?

Her har hendes primære forsvar været, at ingen fortalte hende, at det var ulovligt. Mette Frederiksen mener heller ikke, at hun burde have læst de bilag, som blev udleveret til koordinationsudvalgsmødet den 3. november 2020.

I bilagene var der en advarsel om, at der end ikke var lovhjemmel til en lempeligere beslutning – den såkaldte dvalemodel, hvor minkavlerne kunne beholde avlsdyr.

Men en minister kan også drages til ansvar for ikke at stille helt åbenlyse spørgsmål.

Og her bliver de sproglige nuancer interessante. For kommissionens formuleringer skal tolkes og sættes ind i en ramme, som knytter sig til tre scenarier i forhold til en ministers ansvar, fortæller Jørgen Albæk Jensen.

Og her er der tre muligheder:

  1. At det var forsætligt, dvs. at Mette Frederiksen vidste, at det var ulovligt, men traf beslutningen alligevel.
  2. At det var groft uagtsomt, hvor Mette Frederiksen burde have vidst, at det var ulovligt.
  3. At det var simpelt uagtsomt, dvs. Mette Frederiksen burde have vidst det, men er undskyldt.

»Der er ikke noget, der tyder på, at det var forsætligt,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Så er der to muligheder tilbage. 'Groft uagtsomt' og 'simpelt uagtsomt'.

»Bliver kritikken betragtet som 'simpelt uagtsomt', kan det ikke føre til en rigsretssag,« siger han.

Oversættes Minkkommissionens kritik derimod til 'groft uagtsomt', så bliver billedet mere mudret.

»Så kan det i princippet godt føre til en rigsretssag, men så bliver det ud fra en konkret vurdering af alvorligheden herunder om ministeren burde have stillet spørgsmål ved beslutningen,« siger Jørgen Albæk Jensen.

I sidste ende er det et flertal i Folketinget, der skal beslutte, om der skal rejses en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

Professoren fortæller, at der i de to seneste rigsretssager mod Erik Ninn Hansen og Inger Støjberg har været tale om den første kategori, dvs. at lovbruddet har været forsætligt, fordi ministeren var advaret om de ulovlige forhold.

Andre læser også