Det Nordjyske Mediehus har meldt en stor sparerunde ud.

Det sker, efter mediehuset også sidste år under en sparerunde på Nordjyske sagde farvel til ti medarbejdere.

Det skriver Journalisten.

Til mediet bekræfter administrerende direktør Morten Vinther Jensen, at der kommer en sparerunde:

»Vi kommer til at skulle spare nogle penge, det er helt sikkert. Men resten har jeg ikke nogen kommentarer til,« siger han – sidstnævnte med henvisning til, at Journalisten skriver, at man har erfaret, at det er meldt ud, at der skal spares for 60 millioner kroner, hvis der ikke bliver gjort noget.

Mediehusets tillidsfolk har indledt forhandlinger med ledelsen, oplyses det.