Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

30-årige Henrik Nielsen har været single, siden han var 18. Nu synes han selv, at det er på tide at finde en kæreste.

For nogle er det sværere at finde en kæreste end for andre. Henrik Nielsen er en af dem. Men han håber på, at han en dag kan blive forelsket og med tiden blive mere modig, når det gælder det modsatte køn.

»Jeg har ikke så høje krav. For mig er det ikke så vigtigt, hvad hun laver, hvor meget hun tjener, eller om hun er bred eller høj. Men jeg vil da gerne finde en kvinde, der er loyal og ærlig. Det tror jeg, man kommer længst med,« siger han.

I en ny bog, 'Kørekort til kærligheden', der netop er udkommet, guider mastercoach og psykoterapeut Nina Askov singler i at finde kærligheden.

For mange kan det nemlig tage år at skifte civilstatus som single ud, så man i stedet kan kalde sig nogens kæreste.

Forfatterens hovedpointe er, at vi alle hver især har gode og dårlige mønstre med i bagagen, og at de ofte er bestemmende for, om vi er i stand til at danne nye relationer til en potentiel kommende partner.

Henrik Nielsen har ikke gjort sig mange erfaringer med at date. Han har nemlig tidligere kæmpet med overvægt, og derfor er det først i de senere år, han har haft lyst til at finde en kæreste.

Hans mønstre udi parforhold er dermed også begrænsede.

»Det kan jo godt skræmme nogen, at jeg har været single så længe. Min mor siger også, at hun jo nok aldrig får et barnebarn. Men det er ikke sådan, at jeg tænker 'fuck, det får jeg aldrig',« siger han.

Henrik Nielsen er tidligere medlem af singlegrupper på Facebook, hvor han har haft held til at få sat et par dates op. Men han synes også, det er svært at navigere i datinguniverset på internettet.

»Jeg vil hellere mødes end at skrive romaner til hinanden,« siger den 30-årige mand, der kun én gang tidligere har været forelsket.

»Jeg fik aldrig fortalt det til hende,« siger han.

30-årige Henrik Nielsen har været single, siden han var 18 år. Men han vil gerne have en kæreste.
30-årige Henrik Nielsen har været single, siden han var 18 år. Men han vil gerne have en kæreste.
Vis mere