Efter 27 års tro tjeneste er det slut.

Det legendariske Internet Explorer bliver lukket ned 15. juni og vender ikke tilbage.

Det skriver Microsoft.

'Internet Explorer 11 er udgået fra den 15. juni,' står der på deres hjemmeside.

Det var den mest brugte internetbrowser i begyndelsen af 00erne, hvor 90 procent af internetbrugerne benyttede sig af Internet Explorer. Dog primært fordi den kom med Microsofts og Windows-operativsystemet.

Derfor har den også været en stor del af danskernes liv i forbindelse med den teknologiske udvikling.

Men nu er en æra som sagt forbi. For med tiden blev Internet Explorer simpelthen bare overhalet inden om af alternative browsere, såsom Chrome, Firefox og Safari. Hvor Google Chrome i dag er den største spiller med en andel på omkring 65 procent. Dernæst kommer Safari med 19 procent.

De brugere, som forsøger at tilgå Internet Explorer vil fra nu af blive henvist til den nye browser kaldet Microsoft Edge, som allerede blev lanceret i 2015.

»Brugere vil stadig se Internet Explorer-ikonet på deres enheder (såsom på proceslinjen eller i startmenuen), men hvis de klikker for at åbne Internet Explorer, åbnes Microsoft Edge i stedet med nem adgang til IE-tilstand,« Microsoft Edge Enterprise General Manager Sean Lyndersay udgivet i en erklæring til USA TODAY.

Der vil dog ikke være muligt for evigt, at se ikonet i din startmenu. For Sean Lyndersay fortalte til sidst, at det vil blive deaktiveret permanent som en del af en fremtidig Windows Update, hvorefter Internet Explorer-ikonerne på alle enheder vil blive fjernet.