»Det var ellers lige begyndt at lysne - bare en lille smule. Men så faldt hammeren igen. Og nu er vi helt nede. Min omsætning er maksimalt 50 kroner i timen. Normalt vil den være på 400-500 kroner.«
25-årige Hasnain Khokhar er en flittig ung mand.
Han er selvstændig erhvervsdrivende og kører som taxavognmand i sin Mercedes E-klasse i Københavns gader om natten, og ved siden af passer han et fuldtids økonomi-studium på CBS om dagen.
Men nu har den aktuelt forværrede corona-situation gjort ham nærmest desperat. I al fald i forhold til om han kan overleve som taxavognmand.
»Jeg vil selvfølgelig kæmpe og håber på en lysere fremtid. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde modet oppe. Men lige nu ser det ikke godt ud. Julemåneden er normalt den bedste for mig, men da ser der heller ikke ud til at være meget at køre efter, for der bliver jo nok ikke ret mange julefrokoster.«
»Så hvis ikke snart jeg og andre i min situation får hjælp fra staten, giver jeg det ikke mere end tre til seks måneder. Worst case er, at jeg så bliver tvunget til at lukke,« siger Hasnain Khokhar.
Problemet for ham og hans selvstændige vognmands-kollegaer i denne svære tid er, at mens staten holder fast i visse kompensationsordninger for nogle brancher, er alt hvad der hidtil har været i taxabranchen fjernet bid for bid.
»Udgifterne er de samme, men omsætningen er faldet med 80 procent eller endnu mere. Men regningerne skal jo betales under alle omstændigheder,« konstaterer han.
Han nævner natten til lørdag som seneste og helt friske eksempel på, hvor desperat situationen er:
»Mellem klokken 22.30 og 02.30 havde jeg bare én tur. Det var en tur til 150 kroner. Normalt vil jeg i det tidsrum omsætte for minimum 1.000 kroner og nok også mere. Det er virkelig svært. Man ser nu taxaer holde steder, hvor man ellers aldrig har set dem holde før. Folk håber bare på, der kommer et eller andet at køre med,« siger Hasnain Khokhar.
»Vi er en branche, som nu har mistet næsten hele omsætningen fra lufthavnen, fra restauranterne, fra barerne, fra erhvervskørsel og fra kørsel til private arrangementer. Statens forklaring på, hvorfor vi har mistet kompensationen, er, at man siger, at vi ikke er underleverandører. Men det er jo lige netop det, vi er. Man hjælper caféer og restauranter, men vi bliver ikke prioriteret. Det er jeg skuffet over,« siger han.
De mindst 30 ugentlige timer, Hasnain Khokhar sidder bag rattet i sin Mercedes torsdag, fredag og lørdag nat, kan knap dække de faste udgifter.
»Mine forældre låner mig nogen gange lidt penge, så jeg fortsat kan drive virksomheden. Så på den måde er jeg faktisk en af de heldige. Men det kan jo ikke blive ved.«
Lørdag aften og nat er han i de københavnske gader igen. 'Af ren tvang', som han siger.
