Skandalen om de uduelige ejendomsvurderinger nåede i går nye højder, da en vred skatteminister måtte fortælle den måbende offentlighed, at ejendomsvurderingerne udskydes for sjette gang til nu tidligst sommeren 2021.

»Forsinkelsen er på ingen måder acceptabel,« lød det fra skatteminister Morten Bødskov (S).

Det er problemer med at teste kvaliteten af de nye ejendomsvurderinger, der betyder, at boligejerne nu må vente endnu et år med at få at vide, hvad deres bolig er værd og dermed skal beskattes af.

Udskydelsen har en fatal konsekvens for en del af de 715.000 boligejere, der siden 2011 har betalt for meget i boligskat.

Skatteminister Morten Bødskov (S).
Skatteminister Morten Bødskov (S). Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Boligejere, der dør, inden udbetalingen falder, får nemlig ikke en krone. Heller ikke arvingerne. Pengene ryger i stedet i statskassen.

»Jo flere år det her boligskattesystem bliver udsat, jo flere vil nå at dø, inden de får deres penge. Det er penge, de kunne have forsødet tilværelsen med, mens de var i live,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

​Er du nervøs for, at du på grund af alder eller sygdom ikke når at få for meget betalt boligskat tilbagebetalt, så skriv til journalist Thomas Ambrosius på tham@bt.dk

Og det er ikke småpenge, der er tale om.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea. Foto: Pressefoto
Vis mere

Den gennemsnitlige boligejer, der har betalt for meget i boligskat, skulle i år have haft 18.000 kroner tilbage inklusive renters rente på 6,2 procent, som er den skattefrie sats, staten forrenter den uberettigede skatteopkrævning med.

Hvis pengene først tilbagebetales engang i 2022, vil beløbet være vokset til gennemsnitligt 23.091 kroner, viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.

Det koster samtidig os alle sammen dyrt, at ejendomsvurderingerne igen er blevet udskudt, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

»Det er superærgerligt. Udskydelsen har allerede kostet skatteyderne cirka 3,3 milliarder kroner i renteudgifter til de 715.000 boligejere. Nu bliver det beløb endnu større, og der er kun skatteborgerne til at betale for det,« siger hun.

Men hvad betyder udskydelsen af ejendomsvurderingerne og hele boligskattereformen for alle danske boligejere?

B.T. guider dig her gennem den uvejsomme boligskattejungle.

Vi starter turen i 2019, da den nye S-regering tiltrådte.

Her gik det hurtigt op for skatteminister Morten Bødskov, at den oprindelige plan om at indføre et helt nyt sæt boligskatteregler ikke havde en jordisk chance for at træde i kraft som planlagt i 2021 på grund af det håbløst forsinkede ejendomsvurderingsystem.

Købt eller solgt? Det er uklart, om du vinder eller taber på boligskattereformen.
Købt eller solgt? Det er uklart, om du vinder eller taber på boligskattereformen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Skatteministeren udskød derfor som en af sine første ministergerninger hele boligskattereformen til 2024. En reform, som vil sænke boligskatterne for to ud af tre boligejere, men som boligejerne altså nu må vente på.

Og hvad betyder det så?

Jo, som et plaster på såret satte regeringen og et flertal i Folketinget derfor ejendomsværdiskattesatsen ned fra 1,0 til 0,92 procent i perioden 2021-2024.

Den lettelse gælder alle boligejere og er udformet sådan, at jo højere offentlig vurdering boligen har, jo større er skattelettelsen.

En gennemsnitlig husejer vil spare cirka 872 kroner i ejendomsværdiskat i 2021, mens en boligejer i København slipper 1.380 kroner billigere i ejendomsværdiskat i 2021 sammenlignet med i år, viser beregninger fra Nordea.

Samtidig blev den maksimale grundskyldsstigning – altså den skat, man betaler af jorden, boligen er opført på – sat ned fra 7,0 procent om året til en maksimal stigning på 2,8 procent om året i 2022-24.

Udskydelse af boligskattereformen fra 2021 til 2024 betyder imidlertid, at mange husejere i København og andre kommuner med mange lejligheder er gået glip af en væsentlig større lettelse i grundskylden fra 2021 og frem.

En husejer i København stod faktisk til at spare omkring 16.000 kroner i grundskyld om året fra 2021, hvis boligskattereformen var trådt i kraft til tiden, viser beregninger fra Danske Bank.

Nu må de vente med den markante skattelettelse til 2024.

Omvendt ventes den københavnske husejers ejendomsværdiskat at blive højere i 2024 end i dag på grund af stigende huspriser.

Det er derfor for tidligt at afgøre præcist, hvilke husejere i København og også i andre dele af landet der samlet vil få en boligskattelettelse i 2024, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

»Det er for mange boligejere ikke muligt at gøre regnskabet endeligt op, før vi står i 2024 og kender de konkrete ejendomsvurderinger. Først når vi kender boligprisudviklingen i de kommende år, kan vi gøre regnebrættet op og se, om vi er blevet vindere eller tabere med boligskattereformen og de nye offentlige vurderinger,« siger hun.