Oplever du nogle gange, at du virkelig ikke kan lide din partner? Der findes et begreb for det. 

Psykoterapeut Malin Drevstam fortæller, hvordan vi undgår det.

Harmoni, disharmoni og forsoning – sådan beskriver den amerikanske familieterapeut og forfatter Terrence Real et kærlighedsforholds naturlige rytme.

LÆS OGSÅ: Går din partner og tænker på skilsmisse? Spot de tegn, som de fleste overser

Det var ham, der opfandt det pop-psykologiske begreb 'normal marital hatred' – på dansk 'almindeligt ægteskabeligt had' – som beskriver følelser af foragt, vrede og frustration, der ofte opstår i nære relationer.

LÆS OGSÅ: Sådan lærer I at skændes – på den gode måde

»Der vil være øjeblikke, hvor du ser på din partner, og i netop det øjeblik er der en del af dig, der simpelthen hader den person,« sagde han i et opsigtsvækkende interview med Washington Post i 2022.

Mange var formentlig lettede over, at deres egne skænderier ikke var så forkerte, som de troede. Kritikere mener derimod, at retorikken risikerer at idealisere usunde relationer.

Debatten om 'almindeligt, ægteskabeligt had' har været præget af en vis begrebsforvirring, og måske ville ord som ‘foragt’ eller ‘vrede’ have været mere rammende for Terrence Reals pointe.

De fleste med et par forhold i bagagen kan nok blive enige om, at stærke (og nogle gange grimme følelser) er en del af et langvarigt forhold.

Sådan mindskes konflikterne

Malin Drevstam, psykoterapeut, sexolog og forfatter, bekræfter, at det er normalt at føle en stærk aversion mod visse sider af sin partner, selvom hun ikke selv ville bruge ordet 'had'.

»Det er personer i vores nære relationer, der virkelig berører os. Du kan ikke vælge at se bort fra irriterende sider i en familie- eller parrelation, som du kan i et venskab, hvor man for eksempel kan tage en pause,« siger Malin Drevstam.

I begyndelsen af et forhold er det svært at forstå, hvordan man nogensinde skulle kunne blive irriteret på denne fantastiske person – især hvis de mindre flatterende egenskaber bare opleves som charmerende i denne periode.

Men på den anden side af den idealiserende forelskelsesfase banker virkeligheden på, og forholdet udvikler sig til sit eget helt unikke landskab af oppe- og nedture.

»En faktor, der bidrager til et trygt forhold, er, at man som par ved, at de konflikter, der opstår, kan håndteres sammen,« fremhæver Malin Drevstam og uddyber:

»At der findes en 'relationel selvtillid', hvor man stoler på, at vi kan klare denne bølge, og at det er et fælles ansvar. Så kan man hvile i, at det nok skal blive godt igen, og med den viden bliver eventuelle sammenstød forhåbentlig også mindre triggende og ubehagelige.«

Trygge, nære relationer indebærer ofte stærke følelser, og i et sundt og kærligt forhold er der plads til at være en dårligere version af sig selv i perioder.

Det betyder dog ikke, at tosomheden skal være en arena, hvor man siger og gør ting, man aldrig ville udsætte andre for. Nogle par havner i en dårlig spiral, hvor skænderier løber løbsk og bliver virkelig destruktive.

»Når man angriber hinanden med det formål at såre, er det gået for langt. Hvis intentionen er at skade kan det sætte dybe spor, selvom det kun er ord,« forklarer hun og fortsætter:

»En anden almindelig dynamik er, når par havner i en slags skyttegravskrig, hvor man bare vil remse alle partnerens fejl op, og det er vigtigt at bryde den adfærd,« siger Malin Drevstam.

Sand passion eller usikker tilknytning? Sådan ved du det

De forhold, der har tendens til at blive mest turbulente, er dem, hvor begge reagerer udad og har svært ved at rumme deres følelser, hævder Malin Drevstam.

Hun advarer om et særligt mønster, der er almindeligt i såkaldte 'passionerede forhold' – dem, der præges af voldsomme skænderier og heftig forsoning.

De fleste forhold indeholder en vis portion af konflikt og forsoning, men i disse forhold er det netop de tilbagevendende mønstre af hårde skænderier og passioneret forsoning, der udgør forholdets brændstof.

»Så udspringer passionen ofte af en usikker tilknytning, og det, der trigges, når man bliver uvenner, er egentlig en slags overlevelsesrespons, som ikke skal forveksles med kærlighed,« siger Malin Drevstam og fortsætter:

»Når man har sex ovenpå skænderier, der føltes som liv og død, føles det selvfølgelig passioneret, og nogle par holder denne passion ved lige ved at holde konflikterne i live. De har brug for at glide fra hinanden og opleve en stor afstand, så de kan få følelsen af at 'hente' partneren hjem igen.«

Mørke følelser har en plads

Passion, der skal holdes i live af krise, risikerer at blive udmattende snarere end levende og passioneret.

Tværtimod synes den sande intimitet, den der gør et forhold interessant og ægte, at vokse ud af tryghed og den forudsigelighed, der opstår, når man kender sin partner godt, mener Malin Drevstam.

Her har mørke følelser, og måske endda en dosis 'almindeligt, ægteskabeligt had', også en plads – så længe følelserne kan forstås og håndteres på en rimelig måde. 

En vigtig udfordring er at lære at være modne og modige nok til at rette blikket mod os selv. Som par udgør man jo sammen det økosystem, hvor ens egne forandringer også påvirker partneren.

»Hvis du er en person, der har tendens til at 'fare op' og har svært ved at rumme egne følelser, så prøv at gøre det modsatte og se, hvad der sker,« foreslår Malin Drevstam.

»Eller hvis du tværtimod er bange for at åbne dig – prøv at sætte ord på dine følelser. Det bliver sandsynligvis en positiv oplevelse. Er du en, der stikker af, når du bliver vred? Undersøg, hvad der sker, hvis du i stedet bliver,« råder Malin Drevstam.

Dette er en redigeret og oversat artikel fra det svenske medie Expressen.  Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv