Hun oplevede de første symptomer i 2012, lige efter hun var blevet student.
»Jeg har danset hele mit liv, men pludselig mistede jeg balancen, når jeg snurrede rundt. Jeg havde ondt i hovedet, og kroppen føltes anderledes,"« fortæller 31-årige Felicia.
LÆS OGSÅ: Overset årsag kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere
I starten troede Felicia Fjällkeborn, at det handlede om muskelsmerter eller stress. Men smerten ændrede sig. Den blev mere tydelig – og svær at sætte ord på.
»Det var en anden slags smerte, end jeg havde prøvet før. Fordi jeg altid har danset, var det meget mærkeligt, at jeg pludselig ikke kunne lave visse bevægelser. Jeg mistede balancen og kunne mærke, at noget var galt,« forklarer Felicia.
Vejen til en diagnose var dog lang og besværlig.
Felicia, der er svensk, var så heldig at møde en læge, der lyttede til hende, men det tog alligevel fem år med undersøgelser, tests og udredninger, inden det definitive svar kom.
Her fik hun sin diagnose
»Jeg måtte gå igennem alt fra søvnudredninger til smerterehabilitering. De kiggede på alt muligt, jernmangel, stive muskler, hovedpine.«
Da alt andet var udelukket, fik hun diagnosen fibromyalgi – en kronisk smertesygdom som mest af alt kendetegnes ved langvarige smerter i muskler og led.
At få en diagnose var en lettelse – men også en ny udfordring.
»Det var dejligt at få et svar, men samtidig kan diagnosen blive et stempel. Mange bliver ikke taget alvorligt. Jeg har været heldig med sundhedsvæsenet, men jeg ved, at mange andre ikke bliver lyttet til.«
Smerter som flytter sig
Hvordan føles det så at have smerter fra fibroomyalgi?
»Nogle gange føles det som om, at nogen trykker så hårdt på mine skuldre, at jeg bare vil lægge mig ned. Smerten flytter sig, nogle gange er det skuldrene, nogle gange ryggen eller brystbenet.«
For at få diagnosen, skal man have smerte ved tryk på mindst 11 ud af de 18 trykpunkter. Felicia har stadig alle 18.
»Man kan leve et almindeligt liv«
Smerten er konstant nærværende, men Felicia har lært at håndtere den.
»Man lærer at leve med det, men der er ingen, der forstår, hvor dårligt man kan have det, for det er usynligt udadtil,« konstaterer Felicia.
I starten var livet begrænset. Felicia blev sygemeldt og tvunget til at tilpasse sin hverdag efter sygdommen brød ud.
Med tiden har hun fundet strategier for at kunne leve så normalt som muligt.
»Jeg vil vise, at man kan leve et almindeligt liv, selvom det til at starte med kræver tilpasning. I starten var det som at have influenza døgnet rundt, men med tiden lærte jeg mig at bruge 'pacing'.«
'Felicias 5P'
For at klare hverdagen har Felicia udviklet sine egne strategier, som er det hun kalder 'Felicias 5P':
Pacing – håndtere energiniveauer, det vil sige skabe en balance mellem aktivitet og hvile og således undgå udsving.
Pauser – tag pauser regelmæssigt og lyt til kroppen.
Planlæg – handler ikke om at planlægge restitution, men derimod at planlægge så kroppen IKKE behøver restitution, fordi du ikke har overanstrengt dig.
Prioritering – vælg, hvad der er vigtigst for dig.
Positive tanker – fokuser på det, der er godt, og hav mennesker omkring dig, som støtter.
»Det handler om at finde en balance. Alle har forskellige liv og aktivitetsniveauer. Det vigtigste er ikke at miste håbet og at fortsætte med at lave de ting, du holder af, selvom det nok kræver mere planlægning,« siger Felicia.
»Ingen skal tro, at vi er dårligere«
Hun har selv været nødt til at prioritere anderledes, blandt andet når det kommer til træning.
»Jeg har altid været aktiv, men jeg måtte fokusere mere på benstyrke, eftersom min overkrop er svagere.«
»Smerten leder også til træthed og koncentrationsbesvær. Jeg tror, at mange med kronisk sygdom overpræsterer på arbejdet, for at ingen skal tro, at vi er dårligere.«
I dag arbejder Felicia som sælger indenfor virksomhedssalg. Hun forsøger at leve så normalt som muligt, selvom smerten altid er der i forskellig grad.
Felicias råd til at lindre besværet
»Det er ekstremt hårdt at have kroniske smerter, men jeg vil ikke have, at folk skal miste håbet, for du er jo ikke din diagnose,« konstaterer Felicia og uddyber:
»Du kan måske lave alt det, du kunne før, men du skal tænke dig mere om.«
Felicia har et råd til andre med denne diagnose:
»Fortsæt med at leve dit liv. Omgiv dig med mennesker, som forsøger at forstå, og så er vi nødt til at turde at bede om hjælp. Det er hårdt, men der findes altid lys også i de mørkeste stunder.«
Dette er en redigeret og oversat version fra Expressen af journalist Magnus Hellberg