Rumænsk, britisk, brasiliansk, sydafrikansk. Det er bare nogle af de nye virusvarianter, der gør det svært at se lys for enden af coronatunnelen.

Og dette ikke uden grund. Med mutationer ulmer et problem:

Ingen ved, om vaccinerne virker godt nok på de nye varianter.

Derfor skal vi ikke gøre os forhåbninger om, at vi kan smide mundbindet og vinke farvel til testcentre, når alle danskere er blevet vaccineret til sommer.

Det frygter forsker ifølge Politiken:

»Vi er nået langt, og coronaen bliver nok et mindre problem til efteråret og til vinter. Men der skal mere til, hvis vi skal nå helt i mål, og det er ikke kun vaccinerne, der skal redde os. For eksempel tror jeg helt sikkert, at vi skal bære mundbind det næste par år i de kolde måneder, og før vi for alvor åbner samfundet igen, skal vi med hjemmekviktest sikre, at vi ikke er smittet med coronavirus, når vi for eksempel træder ind på en restaurant eller en bar«, siger Kristian G. Andersen, fra forskningsinstituttet Scripps Research i Californien, til avisen.

Den deprimerende tåge kommer ikke ud af det blå. For lige nu er verden ramt af coronavarianter, som formentlig kan smitte folk, der allerede har haft corona.

Det oplever man i den brasilianske by Manaus. I foråret sidste år blev 60-75 procent af borgerne smittet og flere tusinde døde. Nu er det utænkelige sket, nemlig at en by med flokimmunitet oplever et nyt udbrud. Pandemien i Manaus er igen helt uden kontrol, og byens hospitaler kan ganske enkelt ikke følge med.

Men vil de nye coronavarianter så sætte en stopper for et 'normalt liv' i årevis?
Ifølge Kristian G. Andersen er det ren spekulation.

For selvom virussen har muteret så kraftigt, at den ser ud til at kunne påvirke effektiviteten af vaccinen negativt, så vil stikket stadig få en stor gavnlig effekt:

»Hverken jeg eller mine kolleger forestiller os, at vi står i marts måned herhjemme og opdager, at vacciner er totalt virkningsløse, fordi nye varianter måtte begynde at blive dominerende. Der vil stadig være en stor gavnlig effekt af at blive vaccineret,« fortæller Rune Hartmann, professor og immunolog ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Nytilkommet mutationer kræver dog hele tiden nye vacciner.

Covid-19 er en relativ ny virus og derfor bygget op på en helt ny teknologi. Af den grund vil det tage tid før, at styrelsen blåstempler nye vacciner mod nye mutationer.

Ifølge lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, kan de »formentlig laves hurtigt«.

»Det vil helt sikkert tage mere end uger, men det bliver også mindre end et år«, siger han til TV 2.