Nadia Harritz har hadet sin krop så længe, hun kan huske. Det samme har hun set sin mor gøre. I dag er hun bevidst om ikke at give kropshadet videre til sine egne børn.
Tallet på vægten: for højt. Billedet i spejlet: for tyk. Maden på hendes tallerkenen: for fedt. Det er de tanker, der konstant fyldte i Nadia Harritz’ hoved.
»Wow, hvor er du tynd. Jeg vil også være så tynd.«
Kommentarer som denne mødte 33-årige Nadia Harritz nærmest dagligt i sine teenageår. Og anerkendelsen om, at det at du er tynd, er alt, der betyder noget.
Men bag de tomme komplimenter, gemte sig en ung kvinde; et barn, som aldrig følte sig tynd nok. Aldrig følte sig smuk nok. Og aldrig følte sig god nok. Et mønster af tanker, hun havde lært hjemmefra, men som hun på ingen måde vil give videre til sine egne børn.
»Jeg kan tydeligt huske en gang, hvor min mor stod og kiggede sig i spejlet, hev i sin mave og gav udtryk for, at hun var for tyk. Og altså, min mor har aldrig været for tyk. Jeg fik jo også altid at vide, at jeg lignede min mor. Så hvis hun ikke syntes, hun selv var pæn, så var jeg vel heller ikke pæn,« siger Nadia Harritz.
Læs også: Som 47-årig fik jeg diagnosen ADHD – og pludselig forstod jeg en masse
Mødre fra generation slankekur
Nupo-kur, juice-kur og grøntsagskur. 90’erne og 00’erne var præget af et stort fokus på slankekure og diæter, hvor det var mere normen at hoppe med på den nyeste slankedille. Her var Nadia Harritz og hendes mor ingen undtagelse.
»Jeg er vokset op med, at min mor har været på alle slags kure: Æggekuren, suppekuren, ketokuren, altså you name it. Og dem begyndte jeg også selv at hoppe med på på et tidspunkt. Det var jo total generation slankekur dengang,« siger Nadia Harritz.
En slankekur kan være det første spæde skridt hen mod et forstyrret billede af krop og mad, og hvis du som barn ser din mor være på slankekur og aldrig være tilfreds med sin krop, er du også selv mere tilbøjelig til at gøre det samme.
Sådan lyder det fra autoriseret psykolog og indehaver af Mentalt Overskud psykologpraksis, Julie Aasbjerg Andersen, der påpeger, at børn er som små svampe, der suger alt, hvad deres forældre gør, til sig.
»Hvis mødre har et forstyrret forhold til mad, så kan de komme til at skabe et miljø, der fremmer udviklingen af lignende problemer hos deres døtre. Altså piger, hvis mødre udtrykker bekymringer om vægt og ofte er på kur og sådan noget, de har simpelthen en højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser selv,« siger Julie Aasbjerg Andersen.
Syg på grund af kropsidealer og slankekure
Slankekure spillede en stor rolle i Nadia Harritz’ udvikling af spiseforstyrrelsen anoreksi, men det sygelige fokus på mad, krop og kalorier startede allerede i barndommen.
»Jeg er vokset op med, at man kunne købe en Barbie-dukke sammen med en vægt og en bog med slankeopskrifter,« siger Nadia Harritz.
Og Barbie-skønhedsidealet kombineret med et samfund med fokus på slankekure, gjorde Nadia Harritz alvorligt syg.
»Jeg kom derud, hvor jeg blev indlagt, fordi mine tal var så lave og så dårlige, og det var for bekymrende at sende mig hjem. Jeg var egentlig ligeglad med at leve, fordi det eneste, der sådan betød noget for mig, var at være tynd. Jeg følte lidt, at det at være tynd var den værdi, jeg havde. Så det gjorde det også meget svært at komme ud af,« siger Nadia Harritz.
Indlæggelsen og rædslen i Nadia Harritz’ mors øjne var dog en øjenåbner for Nadia om, at hun måtte gøre noget. Hun ville være rask.
Nadia Harritz har på egen krop og sind mærket konsekvensen af en forælder, der ikke havde det godt med sit eget kropsbillede, og hvordan hun direkte har kopieret det. Men mønsteret stopper her. Og ønsket om et sundt kropsbillede blev endnu mere vigtigt, da Nadia år senere fødte sit første barn.
»Det er meget vigtigt for mig, at jeg taler positivt om mig selv. Jeg taler ikke negativt om mig selv og min krop foran mine børn. Og det gælder selvfølgelig både det fysiske, men også det personlige,« siger Nadia Harritz og fortsætter:
»Men det er jo mega hårdt at skulle være den, der bryder mønsteret. Fordi det jo bare er en arv, der er gået videre fra min mor til mig og sikkert også fra min mormor til min mor,« siger Nadia Harritz.
En rejse mod kropsro
At være kropsbillede-mønsterbryder anerkender psykolog Julie Aasbjerg Andersen som ekstremt svært.
»Hvis det føles for svært at tale positivt om sin egen krop, kan man altid slå over i, at man i hvert fald er sund og rask,« siger Julie Aasbjerg Andersen, og lægger vægt på, at det vigtigste er, at man er et sundt forbillede for sine børn:
»Man skal have fokus på sundhed frem for udseende. Man skal tale om mad som næring og brændstof til kroppen, og så involvere sine børn i aktiviteter, der fremmer både fysisk og psykisk sundhed – altså som både motion, leg og afslapning, så der er balance i tingene.«
»Jo ældre børn bliver, desto vigtigere er det, at man praktiserer det selv. Fordi de holder jo på et tidspunkt op med at gøre, hvad vi siger, men gør, hvad vi gør,« siger Julie Aasbjerg Andersen.
Og at være et sundt forbillede for sine børn er en vigtig prioritet hos Nadia Harritz.
»Jeg vil gerne have, at mine børn ser, at deres mor passer godt på sig selv. Altså jeg træner stadig og spiser sundt, men der er også plads til, at man kan spise noget lækkert.«
»Jeg vil bare gerne lære mine børn helt naturligt at have et sundt forhold til mad og krop, så det ikke bliver sygeligt i forhold til, om noget er sundt eller usundt, som jeg selv levede med,« siger Nadia Harritz.
En opvækst med spiseforstyrrelse har sat dybe spor i Nadia Harritz, men med årene har hun lært at acceptere sig selv og sin krop mere.
»Jeg kan godt sige nu, at jeg elsker mig selv. Det kunne jeg ikke for fem år siden.«
Nadias mor er stolt af sin datter
Skyld og utilstrækkelighed har fyldt meget hos Nadia Harritz' mor gennem Nadias opvækst, men kropsidealer og slankekure var også en del af morens egen opvækst.
»Mit eget selvbillede har haft indflydelse på Nadias eget kropsbillede. Jeg kan huske, at jeg som barn tit blev rost for at være tynd og langbenet, og at jeg selv var stolt af det – og det samme var min mor. Så det var også noget, der fyldte den gang,« siger Nadia Harritz' mor.
Nadias mor lægger vægt på, at hun er stolt af sin datter i dag, og at Nadia har taget det skridt, hun ikke selv kunne.
»Jeg er så lykkelig over, at hun har det bedre med sig selv i dag og passer på ikke at give det videre til næste generation. Det må stoppe nu med det slanke kropsideal som det eneste rigtige,« siger Nadia Harritz' mor.
Psykologens råd: Det skal du gøre som mor
Undgå negativt sprogbrug af egen krop.
Fokus på sundhed og velvære i stedet for vægt og udseende.
Være en positiv rollemodel: Hav en positiv holdning til egen krop og mad.
Vær støttende og gør opmærksom på, at det er okay at tale om sine følelser og bekymringer. For børnene vil rende ind i de fleste af dem.
Udfordre skønhedsidealerne. De idealer, børnene ser i medierne. Husk, at det er urealistisk, og de er manipulerede, og tal om det.