I løbet af ugen har B.T. sat fokus på danske kvinders foretrukne prævention. P-pillerne.
I årevis har de små piller været det oplagte valg, når kvinder skulle beskytte sig mod graviditet, men i takt med, at vi lærer mere og mere om, hvordan p-pillerne påvirker vores krop og sind, er der et stigende antal kvinder, som stiller spørgsmålstegn ved dem.
Heldigvis findes der en række præventionsformer på markedet. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens guide på området gennemgår B.T. herunder fordelene og ulemperne ved de forskellige typer.
Vi lægger ud med de mest populære: p-pillerne, mini-pillerne og spiralerne:
Ligesom p-piller skal minipiller tages hver dag, men indeholder ikke østrogen, som p-piller gør. Hormonerne i minipillerne gør slimen i livmoderhalsen sej, så sædcellerne ikke kan trænge igennem.
Hormonspiralen er blevet meget populær i Danmark inden for de senere år. Ligesom mini-piller indeholder den ikke østrogen, og mange kvinder har ægløsning og dermed en cyklus, mens de har den.
Kobberspiralen er helt uden kunstige hormoner. Den forhindrer graviditet, fordi den påvirker slimhinden i livmoderen og sædcellerne.
Så er der kondomerne, som altid bør være førstevalg, medmindre man har en fast partner, da de som eneste prævention beskytter mod kønssygdomme.
De anderledes
Omkring årtusindskiftet kom der en række nye hormonelle præventionsformer. P-ringen, p-staven og p-plasteret. Fælles for dem er, at man ikke behøver at huske præventionen hver dag.
P-ringen er en blød gummiring, som kvinden selv indsætter i skeden, hvor den sidder i tre sammenhængende uger. Herefter tager kvinden ringen ud, har sin månedlige blødning og indsætter en ny efter en uge.
P-plasteret er et tyndt, hudfarvet plaster, der skal skiftes en gang om ugen. Både p-ring og p-plaster har ligesom 3. generations-p-piller en øget risiko for blodpropper sammenlignet med 2.-generations p-piller.
P-staven er en tynd plastikstav med hormoner, der er på størrelse med en tændstik. Staven lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm med et lille indgreb og kan sidde der tre år.
Pessaret er en lille gummiskål, som smøres med sæddræbende creme og sættes op i skeden inden samleje. Du skal have taget mål til pessaret ved din læge.
Alternativet til prævention
Inden for de senere år er der både kommet apps og fertilitetscomputere på markedet, der reklamerer med, at de kan bruges som prævention. De fleste eksperter er dog enige om, at det er meget usikre metoder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
