Verdens militærudgifter rundede i 2024 hele 2718 milliarder dollars – svarende til cirka 19.000 milliarder danske kroner. Det er en stigning på 9,2 procent fra sidste år - den største, der er målt siden afslutningen på Den Kolde Krig.

Det viser den årlige rapport fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), som giver et detaljeret overblik over de globale forsvarsbudgetter og militære tendenser.

Ifølge Flemming Splidsboel, militæranalytiker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er udviklingen ikke overraskende.

Tværtimod mener han, at vi befinder os midt i en ny kold krig – en tilstand, han mener har været gældende i årevis:

»For mig at se er vi i en ny kold krig, og det har vi været siden 2014. Det baserer jeg blandt andet på den militære oprustning og konfrontation, men også på den politiske og ideologiske modsætning mellem Rusland og Vesten,« siger han.

Og netop krigen i Ukraine og spændingerne mellem Vesten og Rusland er en af drivkræfterne bag oprustningen ifølge instituttet.

Derudover peger instituttet på usikkerheden omkring USAs fremtidige engagement i Nato-alliancen som en væsentlig årsag til europæiske medlemslandes oprustning.

»Vi opruster blandt andet, fordi vi ikke længere stoler på amerikanerne. Allerede under Trumps første præsidentperiode begyndte vi at tale om, at Europa måtte tage mere ansvar selv,« forklarer Flemming Splidsboel.

»Vi har svigtet os selv ved ikke at kunne forsvare os uden amerikanerne. Det, vi ser nu, er en erkendelse af, at vi bliver nødt til at handle.«

Men det er langt fra kun de europæiske Nato-lande, der opruster i stor stil.

SIPRI-rapporten afslører, at over 100 lande øgede deres militærudgifter i 2024 – en global tendens, som ifølge forskerne kan få vidtrækkende konsekvenser.

Det er en bekymring, som Flemming Splidsboel deler:

»Man kan kun bruge pengene én gang. Når vi prioriterer forsvar, betyder det, at færre midler går til for eksempel sundhed, klima og uddannelse,« siger han.