Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

'Her er da noget helt galt!'

Sådan har mange nok tænkt, hvis de har kørt på cykelstien fra Løgstørvej til Snehøjvej i Hobro.

På en del af strækningen lyser lygtepælene nemlig ikke ned på stien, men derimod på et tomt græsareal ved siden af.

»Man kan godt tro, at det er en fejl, og jeg kan godt forstå, det afføder nogle komiske reaktioner,« siger Lars Højmark, der er chef for teknik og miljø i Mariagerfjord Kommune.

Og direktøren anerkender også, at man nok har været lige lovlig friske, da man satte lygtepælene op på den måde.

»Forklaringen er, at der kommer en vej ved siden af stien, og så har projektlederen nok tænkt, at det var smart at stille lygtepælene til at lyse i den her retning, så de er klar, når vejen kommer,« siger han og fortsætter:

»Men her er det nok gået lidt for stærkt, for vejen kommer nok først om nogle år. Måske går der endnu længere. Derfor vender vi også lamperne.«

Det kan heldigvis klares relativt hurtigt. Man behøver nemlig ikke at grave lygtepælene op, for at få dem til at lyse ned på cykelstien.

»Vi kan vende toppen af armaturet, så det er ikke noget, der tager mere end et par timer. Og det gør vi hurtigst muligt,« siger Lars Højmark.

Andre læser også